Løn og lønstatistik

Lønjusteringsaftaler, lønsystem

Kort om hovedbestemmelser i dag

De gældende generelle aftaler om lønninger, som populært kaldes lønjusteringsaftalerne, definerer og fast-sætter grundelementerne i løntrinssystemet. Det vil sige lønnens størrelse på de enkelte trin. Aftalerne udmønter endvidere størrelsen af de generelle lønstigninger på alle løntrin for alle ansatte. Derudover har der enkelte gange været udmøntet ekstraordinære forhøjelser på udvalgte løntrin.

Der er indgået særskilt aftale for hvert af forhandlingsområderne, men indholdet i lønjusteringsaftalerne er stort set enslydende.

I relation til lønjusteringsaftalerne er der indgået aftale om nyt grundbeløbsniveau pr. 31. marts 2000. Aftalen, som beskriver gældende regler og overgangsbestemmelser i forhold til anvendelse af grundbeløb pr. 31. marts 2000 som aftaleniveau, indgår som bilag til lønjusteringsaftalen.

På RLTN-området er der indgået aftale om omlægning til nyt grundbeløbsniveau pr. 31. marts 2018. Omlæg-ningen til nyt grundbeløbsniveau 31. marts 2018 finder sted pr. 1. oktober 2018.

I protokollat om nogle centrale lønbegrebers indhold efter overgangen til nyt lønsystem defineres en række begreber efter omlægningen af tjenestemandslønsystemet. Disse begreber er bl.a. indarbejdet i lønjusterings-aftalerne.

Aftalerne omfatter overenskomstansatte og tjenestemænd indenfor de respektive forhandlingsområder.

Løntrin, den samlede procentregulering og områdetillæg                                                                    Løntrinssystemet består af 55 trin, samt en særlig kategori af stillinger, som pr. 31.3.2005 blev aflønnet på trin 55. Den samlede løn på de enkelte trin er sammensat af tre elementer: en grundsats, procentreguleringen og evt. et områdetillæg.

Grundsatsen på de enkelte trin er oplistet i bilag til aftalerne. Rent teknisk effektueres de generelle lønstig-ninger ved, at der beregnes en samlet procentregulering, som grund-satsen i 31.3.2000-niveau hhv. 31.3.2018 så reguleres med.

Den samlede procentregulering er summen af de aftalte generelle lønstigninger og udmøntninger til generelle lønstigninger fra den aftalte reguleringsordning. Den aftalte reguleringsordning er indarbejdet i lønjusterings-aftalerne. Reguleringsordningen er beskrevet senere i dette afsnit.

Kommunerne er inddelt i 5 forskellige grupper (0,1,2,3,4). Der ydes områdetillæg til ansatte på løntrin 1 - 41 efter den kommune (kun grupperne 1 - 4), hvor den ansatte har fast tjenestested den 1. i den måned, for hvilken tillægget udbetales. Områdetillæg er pr. 1.10.2009 igen reguleret.

For ansatte inden for Sundhedskartellets forhandlingsområde er der aftalt særlige lønskalaer mv.

Den pensionsgivende løn
Pension beregnes på basis af den såkaldte pensionsgivende løn.

Tillæg som led i en stillings aflønning
Der kan fastsættes særlige tillæg som led i en stillings aflønning.

Ungarbejdere og elever
Der er aftalt et reguleret fradrag i lønnen til personer under 18 år. Der er aftalt et reguleret tillæg til personer over 18 år, som er under uddannelse af mindst 1 års varighed. Der indskrives med OK-18-forliget et princip om, at lønnen til erhvervsuddannelseselever ikke må være mindre end lønnen til EGU-elever med kommunal praktikaftale.

Bemærkninger
Der er stor parallelitet mellem det kommunale og det regionale løntrinssystem, samt det statslige lønrammesystem.

En del aftaler m.v. baserer sig på lønjusteringsaftalen, det gælder bl.a. beregning af tjenestemandspension.

 

Lønberegning/lønfradrag

Kort om hovedbestemmelser i dag

Den gældende aftale blev indgået i 1987 og ændret i 1989.

I aftalen er formlen for lønberegning i forbindelse ansættelse på andre dage end den 1. i en måned og ved fratrædelse på andre dage end den sidste i en måned opstillet. Endvidere beskrives det, hvordan lønfradrag foretages i forbindelse med fravær i enkelte dage/timer, ved ferie uden løn og ved tjenestefrihed uden løn af mindre end 1 måneds varighed, for eksempel i forbindelse med borgerligt ombud eller barselsorlov/adoptions- orlov.

Aftaler omfatter månedslønnet personale.

 

Frigivelse af lønstigninger

Kort om hovedbestemmelser i dag

Hvorvidt lønnen kan frigives følger af bestemmelserne i de indgåede forlig. På KL-området, pkt. 14:

"De generelle lønstigninger frigives, når KL og Forhandlingsfællesskabet har meddelt godkendelse af forliget, jfr. den indledende tekst, og dermed fraskrevet sig retten til at iværksætte kampskridt i forbindelse med overenskomstindgåelsen.

Lønstigninger som følge af de specielle forhandlinger frigives, når den enkelte overenskomst/aftale er den lønanvisende myndighed i hænde."

PÅ RLTN-området fremgår følgende af forligets pkt. 12 om Lønfrigivelse:

"A. De generelle lønstigninger frigives, når RLTN og Forhandlingsfællesskabet har meddelt godkendelse af forliget, jf. den indledende tekst, og dermed fraskrevet sig retten til at iværksætte kampskridt i forbindelse med overenskomstindgåelsen.

B. Lønstigninger som følge af de specielle forhandlinger frigives, når den enkelte overenskomst/aftale er den lønanvisende myndighed i hænde."

 

Reguleringsordningen

Kort om hovedbestemmelser i dag

Den nuværende reguleringsordning sikrer en nogenlunde parallel lønudvikling mellem det private og det kom-munale og regionale arbejdsmarked, idet 80% af forskellen i lønstigningen mellem de to arbejdsmarkeder udmøntes til de ansatte i regioner og kommuner.

Sammenligningsgrundlaget                                                                                                                                På KL-området er det hele det private arbejdsmarked under et, der bliver sammenlignet med hele den kommunale sektor under et.

På RLTN-området er det hele den private sektor, som bliver sammenlignet med hele den og regionale sektor under et.

Der er nogle tidsforskydninger i udmøntningen, som skyldes de statistiske muligheder for at opgøre lønudviklingen. Fx blev udmøntningen fra reguleringsordningen pr. 1. oktober 2018 beregnet på basis af et gennemsnit af løn-udviklingen på det regionale og kommunale og det private arbejdsmarked fra maj 2016-2017, august 2016-2017, november 2016-2017 og februar 2017-2018.

Udmøntningen fra reguleringsordningen                                                                                                                 Udmøntningen fra reguleringsordningen er overvejende anvendt til samtlige ansatte i form af generelle lønstigninger.

Bemærkninger                                                                                                                                      Reguleringsordningen på det regionale og det kommunale og det statslige arbejdsmarked er stort set opbygget på samme måde.

 

Lokalt statistikgrundlag

Vedr. statistikgrundlaget for organisationernes lokale forhandlinger er der indgået særskilte aftaler mellem Forhandlingsfællesskabet og de 2 forhandlingsområder: "Aftale om statistikgrundlag for de lokale forhandlinger". 

 

Aflønning af elever

Kort om hovedbestemmelser i dag

Aftale for EGU-elever med (amts)kommunal praktikaftale samt lønforhold for visse elever
Ved OK-93 blev der indgået samlet aftale for de fire forhandlingsområder: "Aftale for EGU-elever med (amts)kommunal praktikaftale" og "Aftale om lønforholdene for visse elever".

Førstnævnte aftale omfatter unge, der ansættes med praktikaftale i medfør af lov nr. 506 af 30. juni 1993 om erhvervsgrunduddannelserne mv. Aftalen omfatter praktikvilkår, herunder lønforhold, arbejdstid, ferie og barselsregler.

Sidstnævnte aftale fastsætter, at lønnen til erhvervsfaglige elever og social- og sundhedselever ikke må være mindre end lønnen til EGU-elever med (amts)kommunal praktikaftale.

Månedslønnen for EGU-elever reguleres med procentreguleringen i henholdsvis kommuner og regioner.

På KL-området ophæves aftalen om lønforhold for visse elever pr. 1. april 2018, idet det indskrives i lønjusteringsaftalen at lønnen til erhvervsuddannelseselever ikke må være mindre end lønnen til EGU-elever med kommunal praktikaftale.

Aftale om befordringsgodtgørelse til elever
Aftalen, som blev indgået i 1994, fastsætter betingelserne for, at elever kan få dækket deres udgifter til transport.

Ifølge aftalens pkt. 5 reguleres kilometergodtgørelsen for elever, som anvender eget transportmiddel, i takt med Arbejdsmarkedsstyrelsens regulering af befordringstilskud til beskæftigede deltagere ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelserne.

Protokollat om elevers udgifter ved ophold på skolehjem
Ved OK-99 blev det aftalt, at for erhvervsuddannelseselever, der er optaget på skolehjem i henhold til § 2, stk. 2 i Bekendtgørelse om optagelse af elever på skolehjem og om elevbetaling nr. 533 af 17/6 1996, refunderer (amts)kommunen elevens udgifter til den af skolehjemmet fastsatte forholdsmæssige betaling for opholdet.

Aftalen omfatter elever, for hvilke der i henhold til Lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion ydes refusion til hel eller delvis dækning af de af (amts)kommunen afholdte udgifter til transporten.

 



Information om cookies på forhandlingsfællesskabet.dk

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her