Ferie

Ferie

Kort om hovedbestemmelser i dag

Aftalerne indeholder bestemmelser om blandt andet optjening, afholdelse og betaling af ferie (feriepenge). På en række punkter svarer aftalernes bestemmelser til ferielovens. På en række andre punkter er der aftalt sup- plerende, bedre og/eller afvigende bestemmelser i forhold til ferieloven.

Optjening og afholdelse af ferie
Der optjenes og afvikles ferie i timer. Fuldtidsbeskæftigede optjener 18,5 ferietime pr. måned, hvilket svarer til 6 ugers ferie pr. år (optjeningsår/ferieår). Optjening og afholdelse af ferie sker altid i forhold til den ansattes aktuelle beskæftigelsesgrad.

Fastlæggelse af ferieafholdelsen sker som hovedregel efter drøftelse mellem den ansatte og arbejdsgiveren. 3 af ferieugerne (hovedferien) skal som udgangspunkt holdes samlet i perioden 1. maj - 30. september (ferie- perioden). Med mindre andet er aftalt, skal arbejdsgiveren varsle afholdelse af hovedferien med 3 måneders varsel. Herudover skal arbejdsgiveren varsle afholdelse af 2 af ferieugerne med 1 måneds varsel. Den sidste ferieuge afholdes efter den ansattes ønske, med mindre arbejdets udførelse hindrer dette.

De allerfleste ansatte er månedslønnede og holder derfor ferie med løn. Ferielønnen er den sædvanlige løn på tidspunktet for ferieafholdelsen. Yngre læger er dog undtaget herfra, idet de ligesom timelønnede holder ferie uden løn, men med feriekort mv.

Den enkelte medarbejder kan - før optjeningsårets begyndelse - kræve feriegodtgørelse med 12,45 % af lønnen i optjeningsåret i stedet for ferie med løn og særlig feriegodtgørelse.

Muligheden for at vælge feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn og særlig feriegodtgørelse kan blandt andet være relevant for ansatte, som påregner i det næstfølgende ferieår at gå ned i arbejdstid, eller som konsekvent har så meget overarbejde, at det vil være mere fordelagtigt at holde ferie med feriegodtgørelse.

For medarbejdere, som vælger at holde ferie med feriegodtgørelse, udbetales eller afholdes 6. ferieuge i henhold til reglerne om 6. ferieuge.

For månedslønnede er der mulighed for med arbejdsgiveren at aftale, at optjent ferie ud over 4 uger overføres til afholdelse i det efterfølgende ferieår.

Ansatte, der holder ferie med løn, kan vælge ikke at holde optjent ferie ud over 5 uger og i stedet få sådan ferie udbetalt ved ferieårets udløb.

Visse forhold kan hindre feriens afholdelse. Feriehindringer er fx barsels-/adoptionsorlov eller under visse be- tingelser den ansattes egen sygdom. Såfremt disse forhold gør, at hovedferien helt eller delvis ikke kan holdes i ferieperioden, eller hvis ferien i øvrigt ikke kan nå at blive holdt inden ferieårets udløb, udbetales der ferie- penge for den ikke afholdte ferie. Hvor feriehindringen ligger op til et ferieårs udløb, kan månedslønnede - i stedet for at få udbetalt feriepenge - dog aftale med arbejdsgiveren, at den ikke afholdte ferie overføres til det følgende ferieår.

Når en ansat fratræder, udstedes der feriekort/afregnes der feriepenge for al optjent ferie, som ikke er afholdt.

Feriepenge
Månedslønnede holder som hovedregel optjent ferie med den sædvanlige løn på ferietidspunktet. Månedsløn- nede får herudover hvert år omkring den 1. maj udbetalt en særlig feriegodtgørelse på minimum 1,95 % af lønnen mv. i optjeningsåret. Der kan for enkelte overenskomstområder være aftalt en højere procent jf. aftalens bilag3.

Timelønnede, yngre læger og praktikanter/studerende holder ferie uden løn. I stedet ydes der til disse en feriegodtgørelse med 12,95 % og en kontant godtgørelse med 2½ % af lønnen mv. i optjeningsåret. Ferie- godtgørelse udstedes/anvises efter optjeningsårets udløb ved hjælp af et feriekort. Den kontante godtgørelse udbetales samtidig med udstedelsen af feriekortet.

For alle ansatte ydes der ved fratræden feriegodtgørelse og kontant godtgørelse for optjent ikke afholdt ferie i forhold til det løbende optjeningsår og det tidligere optjeningsår. Feriegodtgørelsen og angivelse af den dertil hørende ferie udstedes på feriekort. Den kontante godtgørelse udbetales til den ansatte.

Et feriekort kan i øvrigt aldrig udvise mere end 5 ugers ferie (25 dage) pr. optjeningsår, hvilket svarer til ferie efter ferieloven.

Mulighed for lokal særregel om udbetaling af 6. ferieuge
Såfremt en kommune/region vælger det, og generelt tilkendegiver det over for medarbejderne, kan kom-munen/regionen af budget og planlægningsmæssige hensyn beslutte, at medarbejdere, der ønsker 6. ferieuge udbetalt, skal give sin arbejdsgiver besked herom inden den 1. oktober i ferieåret, eller en eventuelt senere dato, som kommunen selv fastlægger.

De medarbejdere, der ikke ønsker den 6. ferieuge udbetalt, skal, hvis kommunen/regionen har valgt at benytte sig af denne mulighed, så tidligt som muligt give besked om tidspunktet for afvikling af den 6. ferieuge.

Information om cookies på forhandlingsfællesskabet.dk

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her