Den fælles forhandleruddannelse

1. august 2000
Organisationsudsendelse 

 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 5.05.05-13
AHN
Lokalnr.: 205
1. august 2000

 

Vedr.: Den fælles forhandleruddannelse

Ved KTO-forliget 1999 aftalte parterne at etablere en fælles forhandleruddannelse. Uddannelsen har til formål at styrke de lokale forhandlingsparters baggrundsviden i forhold til organisation og økonomi samt evne til at forhandle om løn- og personalepolitiske emner.

Uddannelsen blev aftalt bestående af 3 moduler (1+1+2 dage), som kan tages separat eller i sammenhæng.

Der har været nedsat en styregruppe, som i samarbejde med ENCORE-Nellemann konsulenterne (tidligere Amphion) har udviklet den fælles forhandleruddannelse, bestående af

  • fakta-modul (1 dag)

  • fortolknings-modul (1 dag)

  • forhandlings-modul (2 dage)

Uddannelsen er baseret på et stærkt værdigrundlag, hvorefter der undervises ud fra den grundholdning, at forhandlingsprocessen og resultatet bliver bedre set fra begge parters side, når der fokuseres på "konstruktiv forhandling".

Der er samtidig etableret/trænet et underviserkorps på 24 undervisere, 12 fra hver side (1 underviser er dog pga. jobskifte faldet fra). Underviserne skal undervise i par, én fra hver side af bordet. Dette 1. hold undervisere har deltaget aktivt og engageret i udviklingen af den fælles forhandleruddannelse.

Parterne har udarbejdet vedlagte brochure, der indeholder nærmere information om uddannelsen. Brochuren udsendes til amter, kommuner samt KTO's medlemsorganisationer. Fordelingen mellem organisationerne af det antal eksemplarer, KTO har til rådighed, er foretaget på baggrund af erfaringer med tilsvarende udsendelser og i forhold til organisationernes medlemstal.

Uddannelsen rekvireres hos en af underviserne. Deres navne findes på en separat liste (vedlagt brochuren som indstik) og parternes hjemmesider (www.kl.dk, www.arf.dk og )

Når den fælles personalepolitiske hjemmeside (www.personaleweb.dk) kommer i luften (ca. 1. oktober 2000), vil uddannelsen også blive markedsført der.

Med venlig hilsen

Signe Friberg Nielsen
Allan Hauge Nielsen

Klik her for at læse brochuren

Klik her for se adresselisten