Organisationsudsendelse
Til
KTO's medlemsorganisationer
J.nr.: 8.04.01-12
VP
Lokalnr.: 306
11. december 2001
FLD har nu offentliggjort årsstigningstakterne for 3. kvartal
2000 - 2001 for personalekategorierne i den (amts)kommunale sektor.
Se vedlagte bilag 1.
Lønudviklingen i den (amts)kommunale sektor
Det fremgår af bilag 2, at årsstigningstakten ifølge FLD for 3. kvartal 2000 - 2001 i "lønnen i alt" for den (amts)kommunale sektor som helhed var 3,7 %. Tilsvarende var årsstigningstakten i "løn excl. genetillæg og pension" 3,4 %.
Renses tallene for strukturelle ændringer i den (amts)kommunale sektor, så var årsstigningstakten 3. kvartal 2000 - 2001 i "lønnen i alt" 4,5 % og i "løn excl. genetillæg og pension" 4,0 %. Konsekvensen af strukturelle ændringer fjernes ved, at det kun er lønudviklingen for identiske personer i identiske stillinger i de to på hinanden følgende år, der indgår i beregningen.
Lønudviklingen i den (amts)kommunale sektor for udvalgte stillingsgrupper
Bilag 3 viser årsstigningstakterne, ifølge FLD, for udvalgte stillingsgrupper for 3. kvartal 1999 - 2000, 2. kvartal 2000 - 2001 og 3. kvartal 2000 - 2001.
I de udvalgte stillingsgrupper er der mere end ca. 5.000 fuldtidsbeskæftigede. Samlet set dækker de udvalgte stillingsgrupper ca. 65 % af alle fuldtidsbeskæftigede i den (amts)kommunale sektor.
For løntabeller for de øvrige stillingsgrupper henvises til FLD's lønudviklingstabeller, der kan findes på FLD's hjemmeside: www.fldnet.dk.
Med venlig hilsen
Signe Friberg Nielsen
Vibeke Pedersen