Undersøgelse om etnisk ligestilling i amterne

30. januar 2002

Undersøgelse om etnisk ligestilling i Amterne  

 

Målsætningen for undersøgelsen har været at få kortlagt barrierer og muligheder for udbredelsen af etnisk ligestilling på amternes arbejdspladser. Med baggrund i undersøgelsens resultater må det konstateres, at der ligger en stor udfordring i at påvirke de ansattes holdninger, hvis der fremover skal skabes plads til flere etniske minoriteter i amtslige jobs. Information og debatskabende tiltag bliver centrale elementer i den fælles indsats, som følger op på den viden, undersøgelsen har tilvejebragt. Etnisk ligestilling skal sættes på dagsordenen, hvis det skal få en praktisk betydning.

Poul Winckler udtaler i anledning af undersøgelsen: "KTO har på området etnisk integration og ligestilling på de amtslige og kommunale arbejdspladser valgt at søge samarbejdet med arbejdsgiverne om kortlægning af situationen. Vi vil i fællesskab søge at drøfte metoder til at ændre holdninger og skabe større integration frem for at stille krav om aftale om etnisk ligestilling." Konkret har Poul Winckler, på baggrund af undersøgelsen stillet forslag om, at "amterne bør opstille måltal for, hvor mange etniske minoriteter der skal ansættes i amterne. Målet må være at ansatte på amternes arbejdspladser afspejler befolkningens sammensætning".

  • Medlemsorganisationsudsendelse af den 30. januar 2002

  • Rapport om etnisk ligestilling i amterne

  • Bilag 1 til rapporten: landsdækkende tal

  • Bilag 2 til rapporten: amtsopdelte tal