Høring om eksklusivbestemmelser

15. februar 2002

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 
HKB
Lokalnr.: 305
15. februar 2002

Vedr.: Høring om eksklusivbestemmelser

KTO har fra Beskæftigelsesministeriet modtaget vedlagte høring om eksklusivbestemmelser.

Anledningen hertil er, at regeringen har nedsat et udvalg om eksklusivbestemmelser med det formål at belyse, hvor i det danske samfund der som følge af eksistensen af eksklusivbestemmelser er hindringer for erhvervsdeltagelsen og erhvervsudøvelsen.

Beskæftigelsesministeriet ønsker således oplyst, om der på KTO's område eksisterer aftaler eller vedtægtsmæssige bestemmelser, der måtte begrænse erhvervsdeltagelsen/udøvelsen som følge af krav om bestemt foreningsmedlemskab.

KTO har udarbejdet vedlagte udkast til svar til Beskæftigelsesministeriet. 

Evt. bemærkninger hertil bedes være KTO's sekretariat, att. Helle Basse i hænde senest fredag den 22. februar 2002 kl. 12.00.

 

Med venlig hilsen

Signe Friberg Nielsen
Helle Basse