Udvidelse af barselsorloven

26. marts 2002
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 5.10.03-15
HW
Lokalnr.: 204
26. marts 2002

Vedr.: Udvidelse af barselsorloven

Folketinget har den 20. marts 2002 vedtaget et lovforslag om at forlænge barselsorloven. Loven træder i kraft den 27. marts 2002, men har virkning fra den 1. januar 2002.

Forældre til børn født den 27. marts 2002 eller senere er omfattet af de nye regler. Forældre til børn født i perioden 1. januar 2002 til 27. marts 2002 kan vælge mellem de ”gamle” regler og den nye barselsorlov. Forældre til børn født før den 1. januar 2002 er omfattet af de ”gamle” regler.

Til orientering vedlægges det med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v., lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om børnepasningsorlov. Desuden vedlægges hjemmeside www.bm.dk, hvori der er givet en nærmere beskrivelse og eksempler på anvendelse af den nye barselsorlov. vedtagne forslag til lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder udskrift fra Beskæftigelsesministeriets

Vedtagelsen af lovforslaget medfører behov for justering af aftalen om fravær af familiemæssige årsager, som indgår i Forligsmandens mæglingsforslag (bilag 6.3 i KTO-forliget). Af mæglingsforslagets protokollattekst vedrørende KTO-forliget fremgår, at de kommunale og amtskommunale arbejdsgivere og KTO er enige om, at hvis der vedtages ændringer i ovenstående lovgivning, optages der forhandling om lovændringens eventuelle konsekvenser for indgåede aftaler, herunder om eventuelle økonomiske konsekvenser heraf.

Der vil i lyset heraf snarest blive optaget forhandling mellem parterne om justering og tilpasning af aftalen om fravær af familiemæssige årsager i forhold til de nye lovregler.

Den nye lovgivning på området indebærer bl.a.:

  • En udvidet og mere fleksibel fraværsret til begge forældre i forbindelse med fødsel og adoption (behov for tilpasning af § 9 i aftalen om fravær af familiemæssige årsager).

  • Ophævelse af reglen om faderens fravær i uge 25. og 26. efter fødslen (behov for tilpasning af jf. § 9, stk. 4 i aftalen om fravær af familiemæssige årsager).

  • Mere fleksible muligheder for genoptagelse af arbejdet, herunder udvidelse af retten til fravær (og dagpenge), samt ophævelse af bestemmelser om deltagelse i undervisning, fagpolitisk arbejde mv. (behov for tilpasning af §§ 11 og 12 i aftalen om fravær af familiemæssige årsager).

  • På tilsvarende vis er bestemmelserne om adoption ændret (behov for tilpasning af §§ 16-21 i aftalen om fravær af familiemæssige årsager).

For de forældre, som overgår til den nye barselsorlov bemærkes, at der kun ydes sædvanlig løn i en del af den udvidede barselsorlov. Sædvanlig løn ydes efter de gældende regler i nedenstående orlovsperioder.

  • Orlov under graviditet for moderen i 8 uger før forventet fødsel.

  • Orlov efter fødslen for moderen i de første 14 uger efter fødslen. De to første uger har moderen pligt til at holde orlov.

  • Orlov i 10 uger fra og med den 15. til og med den 24. uge efter fødslen. Forældrene kan dele orloven mellem sig.

  • Orlov for faderen i 2 uger umiddelbart efter fødslen, eller når mor og barn kommer hjem fra hospitalet. Orloven kan efter aftale med ansættelsesstedet placeres samlet på et andet tidspunkt inden for de første 14 uger efter fødslen.

  • Udvidet orlov for faderen i 2 uger i 25. og 26. uge efter fødslen.

Orlov mv. i forbindelse med adoption

  • Adoptionsorlov i 24 uger efter modtagelsen af barnet. Forældrene kan dele orloven mellem sig.

  • Orlov i 2 uger inden for de første 24 uger efter modtagelsen af barnet for den af forældrene, som ikke i de pågældende 2 uger holder adoptionsorlov, det vil sige, at moderen og faderen kan holde orlov samtidig.

  • Udvidet orlov for faderen i 2 uger i 25. og 26. uge efter modtagelsen af barnet.

KTO vil så snart lovgivningens konsekvenser for aftalen om fravær af familiemæssige årsager har været drøftet med arbejdsgiversiden vende tilbage med en orientering om konkrete ændringer i aftalen.

Med venlig hilsen

Signe Friberg Nielsen
Henrik Würtzenfeld