Regeringens moderniseringsprogram

17. maj 2002
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 1.07.01-08
SFN/jb
Direkte tlf.nr.: 3347 0611
17. maj 2002

Vedr.: Regeringens moderniseringsprogram

KTO har d.d. modtaget pjecen om , der vedlægges i kopi. Der vedlægges endvidere til orientering , hvoraf det fremgår, at KTO inviteres til dialog og samarbejde. Regeringens moderniseringsprogram følgebrevet

Regeringens moderniseringsprogram præsenteres i overskriftsform i en mindre pjece på ca. 20 sider. Regeringen præsenterer i sit moderniseringsprogram tre målsætninger:

1. Regeringens centrale mål for den offentlige sektor er det liberale udgangspunkt:

  • ”borgernes frie valg af offentlige ydelser”. Og det frie valg kræver, at ”der skal skabes konkurrence om at tilbyde de bedste løsninger”.

2. En anden central målsætning er

  • ”større åbenhed i den offentlige sektor”, herunder ændring af offentlighedsloven samt en øget digitalisering og anvendelse af ny informationsteknologi.

3. Den tredje og sidste hovedmålsætning drejer sig om

  • ”kvalitet for pengene”, hvor regelforenkling er det gennemgående tema.

I forhold til regelforenkling anføres det, at det er vigtigt, at man får afgrænset den offentlige sektors størrelse, hvor det afgørende ikke er, om det er offentligt eller privatansatte, der løser opgaverne, men at prisen og kvaliteten er i fokus. I den forbindelse peges på, at man skal fjerne eksisterende hindringer for udlicitering og mulighederne for at gennemføre udbud og kvalitetsgodkendelse af eksterne leverandører.

Der peges også på vigtigheden af kvalitets- og effektivitetsudvikling. Følgende citat vedr. kvalitets- og effektivitetsudvikling er meget kendetegnende for pjecen og dermed de meget overordnede tilgange, der er til emnerne. Det hedder således: ”Den stigende konkurrence understreger behovet for, at hver enkel institution arbejder systematisk med kvalitets- og effektivitetsudvikling. Et godt redskab hertil er helhedsmodeller, der inddrager alle de forhold, der er væsentlige for udvikling af bedre kvalitet på den enkelte institution – eksempelvis kompetenceudvikling, god økonomistyring og lydhørighed overfor borgerne. Det giver overblik over institutionens stærke og svage sider og muliggør sammenligning med andre institutioner”.

Et af de mere konkrete redskaber, der peges på, er, at synliggørelse af omkostninger, herunder vurdere om statslige og kommunale budgetter, kan baseres på omkostningsprincipper for at skabe et bedre grundlag for effektivitet og prioritering.

Pjecen har i relation til den tredje målsætning et afsluttende afsnit omkring moderne ledelse og bedre arbejdspladser. Her hedder det, at målet for den offentlige sektor er, at den ”skal blive endnu bedre og også fremover (kunne) rekruttere og fastholde den nødvendige arbejdskraft”.

I dette afsnit, som er det eneste, der vedrører personalet i den offentlige sektor, opregnes en række meget overordnede forslag. Det hedder således,

”at der skal gøres op med usmidige systemer og regler, der hindrer medarbejdernes kreativiteter og faglig udvikling”

”der skal tilbydes spændende og meningsfulde arbejdsopgaver”

”der skal satses på videreudvikling af offentlige ledere”.

Der er dog 3 lidt mere konkrete forslag,

  • det ene er at den enkeltes muligheder skal afgøres af reelle kompetencer frem for af snævre faggrænser, 

  • det andet er, at overenskomster mv. skal forenkles. Det hedder: ”medarbejdernes bestræbelser på at levere god service er i for høj grad hæmmet af regler, procedurer, faggrænser og overenskomster. Gennem årene er der opbygget et system med for mange enkeltoverenskomster, organisationsaftaler og arbejdstidsregler. Reglerne kan virke som en barriere for mobilitet og fleksible arbejdsgange, og der skal derfor også forenkles på dette område”.

  • det tredje er, at ”det kan betale sig at gøre en ekstra indsats, bl.a ved at anvende nye fleksible lønformer i større omfang”.

Heller ikke disse forslag er nærmere konkretiseret.

I pjecen inviteres til en dialog med de relevante parter.

KTO har d.d. udsendt medfølgende .pressemeddelelse

Med venlig hilsen

Signe Friberg Nielsen