Økonomiaftalerne

17. juni 2002

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 9.01-02
SFN/jb
Direkte nr.: 33470612
17. juni 2002

Vedr.: Økonomiaftaler

 

Indledning

 

Den 13. juni 2002 indgik regeringen aftaler om kommunernes økonomi med KL, omamternes økonomi med Amtsrådsforeningen, og om Københavns Kommunes økonomi med kommunen. De 3 aftaler vedlægges. Nærværende orientering skal ses i forlængelse af KTO's udsendelse den 13. juni 2003 til medlemsorganisationerne om økonomiforhandlingerne.

Aftalerne lægger op til en meget stram økonomistyring navnlig i kommunerne. I flere kommuner må forventes besparelser og fyringer.

De generelle økonomiske rammer for aftalerne har været et meget centralt tema og fylder også en del i vedlagte aftaler. Herudover indeholder aftalerne en række forhandlings- resultater indenfor enkeltområder, fx sundhedsområdet og folkeskoleområdet.

I dette notat gennemgås hovedelementerne i de økonomiske forudsætninger i ramme- aftalerne og de dertil knyttede emner.

Der er i gennemgangen taget udgangspunkt i aftalen med kommunerne, medmindre andet nævnes.

De generelle økonomiske rammer

 

Der er indgået en 1-årig økonomiaftale, som hermed erstatter den hidtidige 4-årige økonomiaftale. Parterne er enige om at respektere de indgåede aftaler.

I 2003 er der beregnet en realvækst på 0,7% i det samlede offentlige forbrug for stat, amter og kommuner.

I kommunerne er der en realvækst i serviceudgifterne på 0,8 mia. kr. ud af 131,6 mia. kr. eller ca. 0,6%. Grundet et stort demografisk udgiftspres i kommunerne, bl.a. på ældreområdet, er der reelt tale om en nulvækst, som ifølge aftalen stiller "særlige krav til kommunernes udgiftsstyring" og medfører, at "vækstrammerne skærper kravene til prioritering og effektivisering".

I amterne er der en realvækst i amternes nettodriftsudgifter på 1,5 mia. kr. ud af 75,5 mia. kr. eller ca. 2%, (excl. stigende medicinudgifter er realvæksten på ca. 1,4%), hvoraf ca. 80% anvendes på sundhedsområdet. I den amtslige aftale er der enighed om, at effektiviseringer herudover kan frigøre ressourcer svarende til 2% til omprioriteringer indenfor og mellem de amtslige driftsområder.

I den kommunale aftale tilkendegives også, at effektiviseringer kan frigøre ressourcer til omprioriteringer, men uden angivelse af en procentstørrelse.

I forhold til den økonomiske styring og prioritering skal kommunerne i højere grad rammestyre udgifterne på områder, således at "uafviselige" merudgifter finansieres ved at omprioritere indenfor en given bevilling.

Udgiftsstyring på enkeltområder

 

Dagtilbudsområdet, fx daginstitutioner, fremhæves som et område, hvor det demografisk betingede udgiftsbehov mindskes, og hvor det derfor er "vigtigt at ressourceforbruget tilpasses i takt hermed".

Socialområdet fremhæves (både i kommunernes og amternes aftale) som et (andet) område, hvor der er et behov "for en opbremsning af denne udgiftsudvikling". Parterne vil nedsætte arbejdsgrupper for at belyse årsagerne til udgiftsudviklingen på området og for at opstille modeller til økonomisk styring fremover.

For så vidt angår ældreområdet påpeges, at der er en risiko for et udgiftspres fremover, men at der er "gode muligheder for fortsat at udvikle kvaliteten i tilbudene inden for de nuværende ressourcemæssige rammer". Det frie valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp understøtter dette, hedder det i aftalen.

For folkeskoleområdet er der indgået en ret omfattende aftale med det sigte at styrke fagligheden og for at "imødegå "det demografiske udgiftspres". Aftalen berører en lang række forhold, fx timetal i dansk og matematik, faseopdeling af skolen, metoder til dokumentation af skolernes resultater, styring af udgifter til specialundervisning mm.

På sundhedsområdet fremgår det af aftalen på amternes område, at uudnyttede midler af engangsbeløbet på 1½ mia. kr. i år kan videreføres til 2003. Det hedder i den forbindelse: "Der er enighed om, at det har høj prioritet at udmønte puljen allerede i 2002, men at dette skal ske under hensyn til en hensigtsmæssig lønudvikling mv." For 2003 afsættes 450 mio. kr. sammen med 300 mio. kr. fra bloktilskudspuljen til en generel forstærket indsats. Kriterierne for udmøntningen af disse midler skal drøftes inden udgangen af september 2002.

Modernisering

 

Det påpeges i lighed med regeringens eget moderniseringsprogram, at arbejdet for en offentlig sektor baseres på borgernes frie valg, fx mellem forskellige offentlige og private tilbud.

Endvidere påpeges behovet for at styrke anvendelsen af brugerundersøgelser og sammenlignelig brugerinformation for at sætte fokus på borgernes oplevelse af kvalitet.

To konkrete tiltag er dels digitalisering, bl.a. en koordinering af kommunikationsstandarder i stat, amter og kommuner, og dels omlægning af budget- og regnskabssystemet således, at omkostninger ved den kommunale produktion kan sammenlignes såvel med private alternativer som mellem kommuner indbyrdes.

Lønopregning

 

Af økonomiaftalerne fremgår det ikke, hvorledes lønopregningen af overenskomstresultatet er, jf. i øvrigt KTO's skrivelse den 13. juni 2002 om økonomiforhandlingerne.

Men de ovennævnte væksttal (0,6% og 2%) er realvæksttal, hvilket indebærer, at der foretages en opregning med overenskomstresultatet.

Overfor KTO er det oplyst, at den manglende omtale af lønopregningen indebærer, at de hidtidige beregningsprincipper videreføres. Dvs., at samtlige aftalte forbedringer i KTO-resultatet for 2002, incl. de 2 feriefridage, indgår i opgørelsen af den lønudvikling, der ligger til grund for økonomiaftalerne. Endvidere indgår et skøn over det regulerings- ordningen forventes at udmønte pr. 1. april 2003. Hvis dette skøn giver anledning til en eventuel efterfølgende korrektion i forhold til den faktiske udmøntning, indgår korrektionen som et element om den kommunale sektors økonomi for næste år (2004). Derimod indgår reststigningen fortsat ikke, herunder et eventuelt merforbrug af ny løn udover forlodsfinan- sieringen.

Udtalelser

 

Ejgil Rasmussen, formand for KL, har bl.a. udtalt: "Vi har indgået en særdeles stram aftale med regeringen om næste års økonomi" og "Aftalen vil derfor ikke føre til serviceforbedringer i kommunerne, men tværtimod vil der være kommuner, som næste år må igennem alvorlige besparelser".

Kristian Ebbensgaard, formand for Amtsrådsforeningen, har bl.a. udtalt: "Amterne får fortsat plads til at udvikle deres tilbud til borgerne, men råderummet skrumper. Derfor vil aftalen stille høje krav til alle. Til amterne der må prioritere skarpt for at få økonomien til at gå op."

Udtalelser fra Connie Kruckow, formand for KTO, fremgår af vedlagte pressemeddelelse.

 

Med venlig hilsen

Signe Friberg Nielsen /

Jørgen Holst