Høring over foreløbigt udkast til vejledning om udfordringsret

21. november 2002
Organisationsudsendelse 

 

Til

KTO's medlemsorganisationer

J.nr. 4.10.03-02

LA

Direkte tlf.nr.: 3347 0624

21. november 2002

 

 

Vedr.: Høring over foreløbigt udkast til vejledning om udfordringsret

 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved skrivelse af 19. november 2002 fremsendt et foreløbigt udkast til en vejledning om den udfordringsret, som fra og med 1. januar 2003 er indført for private leverandører i henhold til lov om kommunernes styrelse.

KTO har tidligere afgivet høringssvar i forbindelse med indførelse af udfordringsretten i den kommunale styrelseslov (udsendt til medlemsorganisationerne den 28. februar 2002), og det er umiddelbart sekretariatets opfattelse, at et høringssvar til vedledningsudkastet bør indeholde tilsvarende indvendinger og derudover en påpegning af konkrete forhold i udkastet, der er af betydning for de (amts)kommunalt ansatte – herunder behov for omtale og præcisering af adgang til medarbejderinddragelse og –indflydelse.

Ministeriets svarfrist er på mandag den 25. november 2002, og på grund af den meget korte frist er KTO´s udliciteringsudvalg anmodet om at komme med bemærkninger til vejledningsudkastet.

Samtidig kan ses på KTO´s hjemmeside under ”udsendelser – medlemsorganisationer”, og såfremt medlemsorganisationerne har bemærkninger til vejledningsudkastet, skal sekretariatet anmode om, at disse modtages i KTO – gerne pr. mail la@kto.dk - senest mandag den 25. november 2002 kl. 14.00. ministeriets skrivelse og udkastet til vejledningen

 

Med venlig hilsen

Signe Friberg Nielsen /

Lone Ahm