Til
KTO's medlemsorganisationer
J.nr.: 5.02.25-07/12
HW
Direkte tlf.nr.:3347 0614
6. december 2002
Baggrunden for dette brev er, at der i nogle kommuner lokalt har været uenighed mellem parterne om, hvorvidt kommunen er forpligtet til at drøfte det bilag, som er vedlagt
aftalen om ny løndannelse om det lokale økonomiske råderum, herunder om kommunen efter anmodning fra organisationerne har pligt til at dokumentere omfanget af det økonomiske råderum i forhold til de 12 punkter, der er nævnt i bilaget.
På den baggrund redegøres i dette brev for formålet med bilaget om det lokale økonomiske råderum, samt om mulighederne for at opnå indflydelse på fastlæggelsen af råderummet til ny løn.
KTO sigter efter i februar/marts 2003 at udsende en mere fyldestgørende vejledning og inspiration til, hvordan medarbejdersiden kan søge indflydelse på det lokale råderum til ny løn. Dette vil ske i form af en ”budgetpjece”, som KTO i øjeblikket er ved at
udarbejde.
Formål med bilaget om det lokale økonomiske råderum
Af bilaget om det økonomiske råderum og af aftalen om ny løndannelse fremgår, at
forlodsfinansieringen ikke er en pulje, og at der ikke centralt er fastsat grænser for den
lokale anvendelse af midler til ny løn. Ligeledes fremgår, at afsættelsen af midler til løn sker i budgetfasen.Bilaget om det lokale økonomiske råderum er vedlagt.
Det er KTO’s hensigt med bilaget om det økonomiske råderum, at det skal være med til at sikre ligeværdighed mellem parterne i forhandlingerne og synlighed om det økonomiske grundlag. Via dialogen mellem parterne kan der opnås en større forståelse for og indsigt i de faktorer, der påvirker det økonomiske råderum for den lokale løndannelse.
Med bilaget om det økonomiske råderum har KTO-siden opnået:
At medarbejdersiden opnår mulighed for indflydelse på budgettet gennem en drøftelse af størrelsen af midler til ny løn, herunder mulighederne for at få afsat mere end forlodsfinansieringen til ny løn, samt på mulighederne for at påvirke, hvorvidt fx ”frigjorte” midler ved jobskifte, vakancer mv. ligeledes kan anvendes til ny løn.
At de lokale forhandlere har fået en oversigt over de vigtigste lønfaktorer, som påvirker det lokale økonomiske råderum.
At de lokale forhandlere på KTO-siden kan bruge denne oversigt offensivt i lønforhandlingerne til at lægge pres på a-siden med henblik på at kunne indgå aftaler, der ligger udover de afsatte midler til forlodsfinansiering.
Bilaget om det økonomiske råderum kan anvendes politisk af medarbejdersiden med henblik på at skabe den nævnte synlighed og dermed et fælles ligeværdigt ejerskab til resultatet og baggrunden for resultatet. Bilaget bør først og fremmest anvendes politisk af medarbejdersiden til at opnå indflydelse på budgettet og midlerne til ny løn, og til at lægge pres på de lokale arbejdsgivere i forbindelse med de konkrete forhandlinger om ny løn.
Arbejdsgiversiden har heroverfor også en politisk forpligtelse til at anvende det økonomiske råderum til ny løn. Det er en forudsætning for at ny løn kommer til at fungere.
Lokale drøftelser af det økonomiske råderum – muligheder for indflydelse
Af aftalen om ny løndannelse og bilaget om det økonomiske råderum fremgår det, at
faktorerne i det lokale økonomiske råderum kan indgå i drøftelsen af såvel (amts)kommunens lønpolitik som i budgetdrøftelsen.
(Amts)kommunen er derfor forpligtet til, efter anmodning fra medarbejdersiden, at drøfte det lokale økonomiske råderum i forbindelse med den årlige drøftelse af lønpolitikken samt i forbindelse med drøftelsen af budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold.
Hvilke informationer, der skal foreligge for, at der kan føres en drøftelse, er ikke præciseret i aftalen, men må fastlægges på baggrund af bl.a. den lokale dialog. Det vil i forbindelse med drøftelserne dog være naturligt, at kommunen efter anmodning fra b-siden som minimum redegør for principperne i bilaget om det økonomiske råderum, herunder hvorledes faktorerne påvirker det lokale økonomiske råderum - fx om der i kommunen er mulighed for at anvende frigjorte midler til ny løn, når en højere lønnet medarbejder erstattes af en lavere lønnet medarbejder, eller hvor en ledig stilling ikke bliver genbesat umiddelbart efter den er ledig, mv.
Det må forventes, at kommuner og amter i forbindelse med udarbejdelsen af budgetforslag har et overblik over det økonomiske råderum i (amts)kommunen. I det omfang (amts)kommunen ved udarbejdelsen af budgetforslag har udarbejdet materialer, som angiver ”bevægelserne” i én eller flere af de faktorer, der er nævnt i bilaget om det lokale økonomiske råderum, kan det efter KTO’s opfattelse ikke passe, at (amts)kommunen ikke vil redegøre herfor og drøfte det med medarbejdersiden, herunder ved den lokale forhandling.
Der er dog ikke i bilaget om det økonomiske råderum eller i aftalen om ny løndannelse fastlagt formmæssige krav til drøftelsen af det lokale økonomiske råderum. Der kan således heller ikke overfor kommunen eller amtet stilles krav om, at arbejdsgiversiden i kroner og øre skal dokumentere omfanget af det økonomiske råderum i forhold til de 12 faktorer, der er nævnt i bilaget.
I tilknytning til drøftelsen af (amts)kommunens budget, har KTO i kommentaren til § 8 i aftalen om ny løndannelse nævnt, at ”det er vigtigt, at personalerepræsentanterne i hovedudvalget er opmærksomme på, at de i drøftelserne af (amts)kommunens budget bør søge at påvirke størrelsen af midlerne til ny løn. Det drejer sig om forlodsfinansiering, lokale lønstigninger udover forlodsfinansieringen og om andre frigjorte løndele mv., som påvirker det økonomiske råderum”. I kommentarerne er det endvidere nævnt, at det vil være naturligt, når (amts)kommunens budget drøftes, at bede (amts)kommunen redegøre for, hvordan der er taget højde for bl.a. de 12 faktorer, der er nævnt i bilaget om det økonomiske råderum.
Ved drøftelsen af budgettet skal opmærksomheden også henledes på, at det af fælleserklæringen i bilag 4, pkt. 7a til aftalen om ny løndannelse fremgår, at målsætningen for ny løndannelse ikke er at opnå besparelser på lønbudgettet.
Efter KTO’s opfattelse er det relevant at rejse diskussionerne om råderummet i forbindelse med forskellige typer af drøftelser/forhandlinger. Det kan være såvel ved drøftelser af budgettet, ved de lønpolitiske drøftelser som ved de konkrete forhandlinger om lønaftaler.
Med venlig hilsen
Signe Friberg Nielsen /
Henrik Würtzenfeld