KTO's høringssvar på udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdstid

29. januar 2003
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 1.06.08-3
HKB
Direkte tlf.nr.: 3347 0625
29. januar 2003

Vedr.: KTO's høringssvar på udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdstid

på Beskæftigelsesministeriets . Som det fremgår af svaret, har KTO ikke bemærkninger til udkastet.Til orientering vedlægges KTO's høringssvar udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdstid (ligeledes vedlagt)

Forslaget er en gennemførelse af om ændring af Rådets direktiv 93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. På det (amts)kommunale område er direktiv 93/104/EF som bekendt implementeret ved KTO's aftale om implementering af EU-direktiv om tilrettelæggelse af arbejdstiden. ændringsdirektiv 2000/34/EF af 22. juni 2000 (vedlagt)

Ændringsdirektivet indebærer, at sektorer og aktiviteter, der er undtaget fra direktiv 93/104/EF nu inddrages under direktivet.

De grupper, der hidtil har været undtaget, og som nu omfattes, er lønmodtagere beskæftiget med aktiviteter inden for vej-, luft-, sø og jernbanetransport, sejlads ad indre vandveje, havfiskeri, andre aktiviteter på havet samt aktiviteter, der udøves af læger under uddannelse.

Disse lønmodtagergrupper er imidlertid alle omfattet af særlovgivning, bortset fra læger under uddannelse og mobile lønmodtagere, der ikke er omfattet af Forordning 3820/85 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport.

For så vidt angår læger under uddannelse fremgår ifølge bemærkningerne til udkastet, at Amtsrådsforeningen i forbindelse med OK-02 har aftalt med FayL, at denne gruppe omfattes af "Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden." Arbejdstidsloven viger for kollektive overenskomster, der giver rettigheder svarende til direktivet.

Den eneste lønmodtagergruppe, der reelt bliver omfattet af arbejdstidsloven via dette forslag er mobile lønmodtagere indenfor vejtransport, som ikke er omfattet af Forordning 3820/85. Denne gruppe er oplistet i bemærkningerne til udkastet, s. 7. pkt. 1-13. Mobile lønmodtagere er endvidere kun omfattet af reglerne om maksimal arbejdstid, idet ændringsdirektivet undtager gruppen fra reglerne om pauser og natarbejde.

Når loven er vedtaget, vil der blive behov for tilpasning af den (amts)kommunale aftale, eksempelvis aftalens § 1 (områdebestemmelsen), som i nr. 2 undtager ansatte, der er beskæftiget med vej-, luft-, sø- og jernbanetransport, sejlads eller læger under uddannelse.

KTO's sekretariat vil derfor tage initiativ til, at spørgsmålet om tilpasning af KTO-aftalen som følge af lovændringen drøftes med de (amts)kommunale arbejdsgivere.

Med venlig hilsen

Signe Friberg Nielsen
Helle Basse