Bestilling af "Arbejde af lyst - Fremtidens attraktive arbejdsplads i amter og kommuner"

14. marts 2003
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 5.05.05-01
HC/al
Direkte tlf.nr.: 3347 06117
14. marts 2003

Vedr.: Bestilling af "Arbejde af lyst - Fremtidens attraktive arbejdsplads i amter og kommuner"

Det Personalepolitiske Forum udgiver medio april 2003 pjecen "Arbejde af lyst - Fremtidens attraktive arbejdsplads i amter og kommuner".

Pjecen er et oplæg til debat. Hvordan skaber vi arbejdspladser i amter og kommuner, der er attraktive nok til, at vi kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft også i fremtiden?

Debatten kan fx finde sted på temadage på den enkelte arbejdsplads, eller i MED- og Samarbejdsudvalg.

Det Personalepolitiske Forum udsender derfor ca. 10 eksemplarer af pjecen til det øverste medbestemmelses- og medindflydelsesudvalg i kommuner og amter. Herudover vil der blive mulighed for at downloade den fra www.personaleweb.dk.

Pjecen markerer endvidere begyndelsen på det 2-årige projekt om attraktive arbejdspladser, som Det Personalepolitiske Forum sætter i gang i 2003. Projektet sigter bl.a. på at synliggøre og evt. videreudvikle nogle gode redskaber, som den enkelte arbejdsplads i amter og kommuner kan tage i brug.

KTO udsender pjecen til medlemsorganisationerne i et eksemplar. Organisationer, der herudover ønsker at forhåndsbestille pjecen i et yderligere antal eksemplarer, kan anvende vedlagte . Bestillinger kan faxes på 33 11 97 07, att.: Klaus Bjerg eller sendes på mail til kb@kto.dk.bestillingskupon

Forhåndsbestillingen bedes være KTO i hænde senest fredag den 21. marts 2003.

 

Med venlig hilsen

Signe Friberg Nielsen

Henrik Carlsen