Frigivelse af specielle lønstigninger

17. marts 2003
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 7.01.03-6
HKB
Direkte tlf.nr.: 3347 0625
17. marts 2003

Vedr.: Frigivelse af specielle lønstigninger

KL har den 14. marts 2003 udsendt vedlagte administrativ information om ”Orientering om aftale- og overenskomstfornyelserne pr. 1. april 2002” hvori skriver KL, at ”neden-nævnte personalegrupper har tiltrådt Mæglingsforslaget fra Forligsmanden, men endelig lønregulering kan ikke finde sted, idet der ikke er udsendt underskreven overenskomst/aftale.”

KTO skal henlede opmærksomheden på, at det af protokollat om frigivelse af lønstigninger (bilag 8 i det vedtagne mæglingsforslag) fremgår, at ”lønstigninger som følge af de specielle forhandlinger frigives pr. den 1. april 2003, medmindre andet aftales mellem overenskomstens/aftalens parter.” Det er KTO’s opfattelse, at protokollatets tekst om frigivelse af lønstigninger er klar og præcis. Det er således ikke en betingelse for frigivelse af lønstigninger, at overenskomsten er underskrevet og udsendt.

KTO har derfor mundtligt tilkendegivet over for KL, at man forventer, at lønstigningerne udmøntes pr. den 1. april 2003 uanset, om overenskomsten er færdig eller ej.

KL har meddelt, at KL er opmærksom på, at den udsendte administrativ information er misvisende, og at KL snarest muligt vil gøre kommunerne opmærksom herpå.

KL har endvidere oplyst, at for visse grupper, der er forudlønnet, vil det ikke på nuværende tidspunkt være muligt at nå at sikre en frigivelse af lønstigninger pr. 1. april 2003. KL vil derfor rette henvendelse til de berørte organisationer med henblik på en drøftelse herom.

 

Med venlig hilsen

Signe Friberg Nielsen

Helle Basse