Udgivelse af revideret MED-håndbog

2. juni 2003
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 5.04.06-01
AHN
Direkte tlf.nr.: 3347 0615
2. juni 2003

Vedr.: Udgivelse af revideret MED-håndbog

 

KTO og de (amts)kommunale arbejdsgiverparter har nu færdigredigeret 3. reviderede udgave af MED-håndbogen. Den kan fra på mandag den 9. juni 2003 downloades på www.personaleweb.dk eller på parternes hjemmesider, herunder www.kto.dk.

Håndbogen udgives desuden i en trykt udgave, som KTO’s medlemsorganisationer har kunnet rekvirere ved forhåndsbestilling. Den trykte udgave forventes leveret fredag den 13. juni 2003. Den udsendes i ét eksemplar til samtlige organisationer samt i forhåndsbe-stilte antal, jf. KTO’s skrivelse af 3. april 2003.

Håndbogen kan ikke efterbestilles.

Udgivelsen af den nye MED-håndbog sker på baggrund af, at der i forbindelse med overenskomst- og aftaleforhandlingerne i 2002 (OK-02) er der foretaget en række væsentlige ændringer i regelsættet om tillidsrepræsentanter og i protokollatet om (fælles)tillidsrepræsentanters vilkår.

Protokollatet fra 1996 om indgåelse af lokale aftaler om medindflydelse og medbestemmelse er ændret i overensstemmelse med regelændringerne og i øvrigt opdateret i forhold til ændringer i arbejdsmiljølovgivningen mv. 

Desuden er der foretaget ændringer i følgende bilag:

  • Protokollat vedrørende procedurer for medarbejdernes inddragelse og medvirken i forbindelse med udlicitering mv.,
  • Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i forbindelse med indgåelse af en lokalaftale (uændret indhold, men justeret med henvisning til §§ i ny bekendtgørelse),
  • Oversigt over opgaver for hovedudvalget i relation til generelle (ramme)aftaler mv.

Som et nyt bilag er vedlagt de centrale parters fælles vejledning om særskilt indgåelse af lokale TR-aftaler.

Med venlig hilsen

Signe Friberg Nielsen /

Allan Hauge Nielsen