Lønudviklingen i den (amts)kommunale sektor 1. kvartal 2002-2003

20. juni 2003
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 8.05.01-03
VP
Direkte tlf.nr.: 3347 0626
20. juni 2003

 

Vedr.: Lønudviklingen i den (amts)kommunale sektor 1. kvartal 2002-2003

 

Danmarks Statistik (DS) har d.d. offentliggjort lønudviklingtal for den (amts)kommunale sektor 1. kvartal 2002-2003. Lønudviklingen i den (amts)kommunale sektor blev ifølge DS på 1,9 %.

Opgørelsen viser en lønudvikling på det (amts)kommunale arbejdsmarked, der er højere end det aftalteresultat, som er beregnet til 1,2 % for 1. kvartal 2002-2003, . Der er således spæde tegn på, at der er kommet lidt gang i lønudviklingen i amter og kommuner. En reststigning på 0,7 %-point er en forbedring i forhold til de sidste par kvartaler og tæt på de 0,8 %, som er forudsat i KTO-forliget '02.  jf. figur 3

Det skal bemærkes, at DS' tal er påvirkede af, at der indgår 4 ugers udbetaling af genetillæg i 2002, mens der indgår 5 ugers udbetaling af genetillæg i 2003. Det kan skønsmæssigt forklare 0,3 % af lønudviklingen.

Grundet problemer i forbindelse med overgang til statens nye lønsystem SLS, har det endnu ikke været muligt for DS at beregne lønindeks for statsansatte for 1. kvartal 2002-2003.

Nedenfor redegøres der mere indgående for lønudviklingen i den (amts)kommunale, den statslige og den private sektor på baggrund af DS' tal.

Lønudviklingen i den (amts)kommunale, den statslige og den private sektor

DS' årsstigningstakt i 1. kvartal 2002-2003 for den (amts)kommunale sektor var på 1,9 %. Årsstigningstakten i kvartalet før, dvs. 4. kvartal 2001-2002, var på 1,3 %. .  Se bilag 1

I den private sektor er årsstigningstakten for 1. kvartal 2002-2003 3,9 %, mens den i kvartalet før var 4,0 %. Tallet for lønudviklingen i den private sektor blev offentliggjort af DS d. 12. juni 2003. Den aktuelle lønudvikling er således en del større i den private sektor sammenlignet med den (amts)kommunale sektor.

Udviklingen i de kvartalsvise årsstigningstakter for henholdsvis den (amts)kommunale, den statslige og den private sektor fremgår af . Det ses, at den private sek-tor har haft en relativt stabil udvikling i de kvartalsvise årsstigningstakter i den viste periode på ca. 4%. De kvartalsvise årsstigningstakter for den (amts)kommunale sektor og den statslige sektor har været mere svingende, hvilket bl.a. skal ses på baggrund af, at en stor del af aftaleresultaterne for samtlige ansatte udmøntes på bestemte datoer. Det fremgår endvidere, at den statslige sektor i de fleste kvartaler i de seneste 2 år har haft den gunstigste udvikling. vedlagte figur 1

Betragtes i stedet lønudviklingen for hele perioden siden 1. kvartal 1998, jf. , fremgår det, at lønudviklingen på det (amts)kommunale område fortsat ligger noget under lønudviklingen på det private område. På alle 3 områder ligger lønudviklingen fortsat over inflationen. vedlagte figur 2

Perspektivet for lønudviklingen i den (amts)kommunale sektor indtil 4. kvartal 2003

Det kan forventes, at årsstigningstakterne vil være højere fra næste kvartal, dvs. 2. kvartal 2002-2003. Dette følger af aftaleresultatet fra OK-02, jf. .  figur 3

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst /

Vibeke Pedersen