Til
KTO's medlemsorganisationer
J.nr.: 1.04.10-17
AHN
Lokalnr.: 3347 0615
15. august 2003
Vedlagt følger til orientering et eksemplar af , som er udgivet i et samarbejde mellem Københavns Kommunes Økonomiforvaltning og Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation (KFF).
Det er fjerde gang, der er blevet udarbejdet et personalepolitisk regnskab i Københavns Kommune. Sidste regnskab blev udsendt i august 2001.
Det personalepolitiske regnskab er en måling på de ansattes trivsel og tilfredshed med Københavns Kommune som attraktiv arbejdsplads. Regnskabet sætter fokus på problemfelter og udpeger positive og negative udviklingstendenser, men det giver ingen forklaringer eller løsningsforslag. Det kan kun en videre bearbejdning og analyse i de enkelte forvaltninger. Det væsentligste "produkt" af Personalepolitisk Regnskab er derfor den opfølgning, de enkelte forvaltninger er forpligtet til foretage, idet det er forvaltningerne selv, der iværksætter og gennemfører de initiativer, de vurderer som nødvendige.
Hovedlinierne i Personalepolitisk Regnskab 2003 viser generelt en svag positiv udvikling i de ansattes vurdering af både Københavns Kommune som arbejdsplads og af deres egen arbejdsplads. Der er ikke store stigninger i forhold til målingen fra 2001, men der er en tydelig tendens. Betragter man udviklingen helt tilbage fra 1999, understøttes det positive indtryk. Københavns Kommune er blevet en bedre arbejdsplads - samlet set. Men det er ikke alle ansatte, der er blevet mere tilfredse. Enkelte faggrupper giver udtryk for mindre tilfredshed i forhold til regnskabet fra 2001. Det er i det hele taget kendetegnende for regnskabet, at der på flere områder er stor spredning i tilfredsheden både faggrupperne og forvaltningerne imellem.
Kommunens ledere er blevet bedre til værdibaseret ledelse med udgangspunkt i kommunens værdigrundlag. Der er en positiv tendens i spørgsmål om den nærmeste leders evner til dialog, involvering, værdsættelse og samarbejde. Flere ledere end i 2001 bruger også lokale trivselsmålinger som værktøj til at måle tilfredsheden med den enkelte arbejdsplads. Men regnskabet viser også, at der stadig er grund til at arbejde med værdigrundlaget og værdibaseret ledelse. Lederne kan fortsat blive bedre til at informere, diskutere mål og krav sammen med medarbejderne og til at løse samarbejdsproblemer.
Ansatte i Københavns Kommune oplever generelt, at betingelserne for effektivitet er til stede. Næsten alle kommunens ansatte kender målene for deres eget arbejde og ved, hvem de skal gå til, hvis de har problemer. Flere faggrupper oplever dog fortsat, at der ikke er adgang til de nødvendige arbejdsredskaber.
Alle kommunens faggrupper oplever, at der er et godt samarbejde mellem kollegerne på deres arbejdsplads, og at faggrænser ikke hindrer samarbejdet.
Medarbejderudviklingssamtaler er obligatoriske i Københavns Kommune. På trods af en fremgang fra 2001 er det imidlertid kun halvdelen af kommunens ansatte, der har deltaget i en medarbejderudviklingssamtale på deres nuværende arbejdsplads inden for det sidste år. I Københavns Kommune skulle alle ansatte også have en udviklingsplan ved udgangen af 2002. I denne måling fra marts 2003, svarer 36%, at de har en udviklingsplan.
I langt de fleste faggrupper er det mere end 6 ud af 10, der i høj eller nogen grad synes, at deres behov for faglig udvikling bliver dækket og mere end 7 ud af 10, der i høj eller nogen grad får dækket behovet for personlig og social udvikling. Den største del af de ansattes udvikling sker gennem selve arbejdet. 7 ud af 10 har inden for det sidste år udviklet sig gennem læring på jobbet, mens 5 ud af 10 har udviklet sig gennem efteruddannelse, kurser og konferencer.
Spørgsmålene om mangfoldighed viser, at knap 9 ud af 10 ansatte oplever, at mænd og kvinder har lige vilkår på arbejdspladsen. 72% af kommunens ansatte oplever, at der er lige vilkår for alle ansatte uafhængig af deres etniske baggrund. Det er en fremgang fra 2001, hvor det var 64%. Af medarbejderstatistikken fremgår det, at Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen næsten kun har ansatte med dansk oprindelse.
Der er sket en svag positiv udvikling for arbejdsmiljøet siden regnskabet i 2001. Alligevel bliver arbejdsmiljøet vurderet lavere end regnskabets andre områder, og mange af kommunens ansatte føler sig fortsat belastet af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Det er især arbejdsmængden og arbejdstempoet, der nævnes som psykiske belastninger. De værste fysiske belastninger er indeklimaet, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og arbejdspladsens indretning.
Opfølgning på resultaterne fra dette års personalepolitiske regnskab, herunder specielt de manglende udviklingsplaner, MUS-samtaler og de mange problemer med arbejdsmiljøet, forventes fra kommunens side at ske ved en mere intensiv indsats i de enkelte forvaltninger, som forpligtes til efterfølgende at give en årlig redegørelse til Økonomiudvalg/Borgerrepræsentation.
Desuden vil Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation (KFF) følge op på sagen, både på forvaltningsplan og i det løbende samarbejde med Økonomiforvaltningen.
Det personalepolitiske regnskab og de tilhørende baggrundstabeller kan findes på www.kto.dk eller www.personaleweb.dk, hvorfra det kan downloades.
Man kan få tilsendt ekstra eksemplarer ved henvendelse til Københavns Kommunes Økonomiforvaltning, 5. kontor 3366 2231.
Med venlig hilsen
Signe Friberg Nielsen /
Allan Hauge Nielsen Københavns Kommunes personalepolitiske regnskab 2003