Lønudviklingen i den (amts)kommunale sektor 2. kvartal 2002-2003

24. september 2003
Organisationsudsendelse 

 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 8.05.01-03
VP
Direkte tlf.nr.: 3347 0626
24. september 2003

Vedr.: Lønudviklingen i den (amts)kommunale sektor 2. kvartal 2002-2003

Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) har nu offentliggjort deres lønudviklingstal for den (amts)kommunale sektor 2. kvartal 2002-2003, . Allerede medio august 2003 offentliggjorde FLD lønudviklingstal, som imidlertid hurtigt viste sig at være fejl-behæftede. Fejlene er nu udbedret. jf. bilag 1

Danmarks Statistik (DS) offentliggjorde deres lønudviklingstal for den (amts)kommunale sektor samme periode den 7. august 2003. Samme dag udsendte KTO en skrivelse til medlemsorganisationerne derom.

Lønudviklingen i den (amts)kommunale sektor
Ifølge FLD var årsstigningstakten for 2. kvartal 2002-2003 i "lønnen i alt" for den (amts)kommunale sektor som helhed 3,9 %. Tilsvarende var årsstigningstakten i "løn excl. genetillæg og pension" 3,1 %, . Denne opgørelse omfatter samtlige ansatte. jf. bilag 2

Hvis lønudviklingen alene opgøres for identiske personer i identiske stillinger i samme kommune i de to på hinanden følgende år findes en årsstigningstakt for 2. kvartal 2002-2003 i "lønnen i alt" på 4,3 % og i "løn excl. genetillæg og pension" på 3,5 %. Når lønudviklingen opgøres på denne måde fjernes de strukturelle ændringer i den (amts)kommunale sektor, og dvs. at ændringerne i personalesammensætningen ikke påvirker lønudviklingen.

DS' lønudviklingstal for samme periode er 4,1 %. Forskellen mellem DS og FLD's tal kan primært forklares med 2 faktorer, for det første indregner DS værdien af den nye feriedag og for det andet korrigerer FLD delvist for den teknikalitet, at der indgår forskellige antal uger i opgørelsen af de variable ydelser første og andet år (hhv. 2002 og 2003).

Lønudviklingen i den (amts)kommunale sektor for udvalgte stillingsgrupper
viser årsstigningstakterne, ifølge FLD, for udvalgte stillingsgrupper for 2. kvartal 2001-2002, 1. kvartal 2002-2003 og 2. kvartal 2002-2003. Bilag 3

Der er i hver af de udvalgte stillingsgrupper som udgangspunkt mere end ca. 5.000 fuldtidsbeskæftigede. Samlet set dækker de udvalgte stillingsgrupper ca. 68% af alle fuldtids-beskæftigede i den (amts)kommunale sektor.

For oplysninger vedrørende øvrige stillingsgrupper henvises til FLD's lønudviklingstabeller, der kan findes på FLD's hjemmeside: www.fldnet.dk/lopaks2g.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst
Vibeke Pedersen