Personalepolitiske problemstillinger ved væsentlige ændringer i den offentlige struktur

5. november 2003
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 1.07.01-09
JH/lsj
Direkte tlf.nr.: 3347 0621
5. november 2003

 

Vedr.: Personalepolitiske problemstillinger ved væsentlige ændringer i den offentlige struktur

 

KTO har i samarbejde med CFU udarbejdet om "ansættelsesretlige og personalepolitiske problemstillinger og anbefalinger i forbindelse med væsentlige ændringer i den offentlige struktur og opgavevaretagelse". vedlagte rapport

KTO/CFU har udarbejdet rapporten i forbindelse med deres deltagelse i Hovedorganisationernes Fællesudvalg om Strukturkommissionen. Hovedorganisationernes Fællesudvalg har besluttet at fremsende en kort version af anbefalingerne i vedlagte rapport til Strukturkommissionen samt selve rapporten som et bilag hertil.

Rapporten er struktureret således, at del 1 navnlig koncentrerer sig om anbefalingerne i relation til ansættelsesforhold og personalepolitik i forbindelse med væsentlige ændringer i den offentlige struktur og opgavevaretagelse. Baggrunden og argumentationen for anbefalingerne er opstillet i del 2. Endelig er der i del 3 en række bilag, der primært relaterer sig til retlige problemstillinger.

Blandt anbefalinger af personalepolitisk eller ansættelsesretlig karakter kan bl.a. nævnes, 

  • at personalet inddrages i videst muligt omfang - også udover den formelle ordlyd i MED/SU-bestemmelserne,
  • at der gennemføres tilpasningsforhandlinger med de forhandlingsberettigede organisationer centralt og lokalt,
  • at aftaler og overenskomster videreføres hos den nye offentlige arbejdsgiver, indtil de afløses af nye, eller parterne frigøres,
  • at der ikke sker en udvidelse af tjenestemændenes nuværende forpligtelser, og
  • at afskedigelser som følge af sammenlægninger/ændret opgavevaretagelse undgås.

Såfremt der er spørgsmål, bemærkninger mv. til vedlagte rapport kan henvendelse rettes til Helle Krogh Basse eller Jørgen Holst, KTO's sekretariat.

Der påregnes afholdt en temadag med udgangspunkt i vedlagte rapport inden årets udgang. Nærmere besked om temadagen følger snarest.

 

Med venlig hilsen

Signe Friberg Nielsen /
Jørgen Holst