Forretningsorden for paritetisk nævn vedrørende konfliktløsning i ny løndannelse

26. november 2003
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 5.02.25/05/1
HKB
Direkte tlf.nr.: 3347 0625

26. november 2003

 

Vedr.: Forretningsorden for paritetisk nævn vedrørende konfliktløsning i ny løndannelse

 

Vedlagt fremsendes underskrevet vedrørende konfliktløsning i ny løndannelse.  forretningsorden for paritetisk nævn

Det paritetiske nævn er nedsat i medfør af § 17, stk. 4, i Aftale om ny løndannelse. Forretningsordenen indeholder en række procedurebestemmelser i forbindelse med nævnets behandling af sager, fx fristbestemmelser for anmodning om indbringelse af sager for nævnet samt forberedelse af sagen. 

Medlemsorganisationerne skal være opmærksomme på forretningsordenen, såfremt organisationen ønsker at indbringe en sag for nævnet. Paritetisk nævn kan anvendes ved alle typer af interessetvister i ny løn.

 

Forretningsordenens indhold

Processen for behandling af en sag for nævnet kan grafisk illustreres således:

Niveau 3 afsluttes uden enighed

           ↓ (højst 6 uger)

Begæring om indkaldelse af nævnet

(Begæres af én eller begge parter fra niveau 3 forhandlingen. Sagens berammelse drøftes mellem den pågældende arbejdsgiverpart og KTO's sekretariat. Hvis sagen kan indbringes for en opmand fastlægges også en reservationsdato herfor)

↓ (mindst 6 uger)

(Mindst 4 uger til udarbejdelse af en skriftlig redegørelse fra hver af parterne fra niveau 3 forhandlingen. Disse fremsendes senest 2 uger forinden mødet til nævnets medlemmer. Sagen behandles på førstkommende KTO-FU møde eller møde i Lønningsnævnet, jf. dog de 4+2 ugers frist.)

Møde i det paritetiske nævn

(Deltagelse fra mindst 3 medlemmer fra hver part)

(Hvis uenighed (acontoløn + centralt aftalte tillæg uden beløbsgrænse))

↓ (Mindst 2 uger)

Møde med opmand

(Opmanden kan mægle på mødet, og på mødet eller efterfølgende træffe en endelig afgørelse). 

 

Udpegning af uvildig person

I sager om acontoløn eller centralt aftalte tillæg uden beløbsgrænse (skal-tillæg), som der ikke kan opnås enighed om i nævnet, kan nævnet tiltrædes af en uvildig person. Det fremgår af forretningsordenens § 8, stk. 2, at de (amts)kommunale arbejdsgiverparter og KTO i fællesskab udpeger en uvildig person, og at udpegningen sker for en overenskomstperiode ad gangen. Medlemsorganisationerne vil blive orienteret, når der foreligger en udpegning af en uvildig person.

 

Fælles forberedelse af KTO's nævnsmedlemmer

KTO's forhandlingsudvalg har på et møde den 10. november 2003 besluttet, at der som led i behandlingen af sager for det paritetiske nævn er en fælles forberedelse af KTO' nævnsmedlemmer. Til brug herfor vil organisationen, hvorfra sagen kommer, blive anmodet om at udarbejde et bilag, der fx nærmere belyser argumenter fra organisationen og arbejdsgiverparten, forligstanker og løsningsmuligheder. Bilaget er et supplement til de skriftlige redegørelser, som parterne fra niveau-3 forhandlingen, skal udarbejde i henhold til forretningsordenens § 5. Bilaget er ikke en del af forretningsordenen, og skal alene fremsendes til KTO's medlemmer i nævnet samt KTO's sekretariat. 

 

Første sag i det paritetiske nævn

Til orientering kan det oplyses, at LC ultimo oktober 2003 har begæret en sag forelagt for det paritetiske nævn. Sagen vedrører opstået uenighed i forbindelse med forhandling om funktions- og kvalifikationsløn til tillidsrepræsentanter ved skoler og pædagogisk/psykologisk rådgivning i Søllerød Kommune. Der er tale om den første sag, som indbringes for nævnet. Nævnet behandler sagen på et møde den 27. februar 2003.

Eventuelle spørgsmål vedrørende forretningsordenen kan rettes til Helle Basse på tlf. 33 47 06 25.

 

Med venlig hilsen

Signe Friberg Nielsen /

Helle Basse