Invitation til temamøde om ansættelsesretlige og personalemæssige problemstillinger i forbindelse med væsentlige ændringer i den offentlige struktur og opgavevaretagelse

1. december 2003
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 2.07-22
HKB

Direkte tlf.nr.: 3347 0625

1. december 2003

 

Vedr.: Invitation til temamøde om ansættelsesretlige og personalepolitiske problemstillinger i forbindelse med væsentlige ændringer i den offentlige struktur og opgavevaretagelse

 

KTO's juridiske gruppe indbyder hermed til et temamøde om ansættelsesretlige og personalepolitiske problemstillinger i forbindelse med væsentlige ændringer i den offentlige struktur og opgavevaretagelse. 

Temamødet finder sted 

Mandag den 15. december 2003 kl. 12.00 - 15.00

i Lærerstandens Brandforsikring, Kompagnistræde 39, København.

På temamødet vil der være en præsentation af en række af de emner og problemstillinger, som er beskrevet i notatet om ansættelsesretlige og personalepolitiske problemstillinger i forbindelse med væsentlige ændringer i den offentlige struktur og opgavevaretagelse. Notatet blev udsendt til medlemsorganisationerne den 5. november 2003, og er udarbejdet i forbindelse med deltagelsen i Hovedorganisationernes Fællesudvalg om Struktur-kommissionen. 

På temamødet vil der endvidere blive lejlighed til at høre om erfaringerne fra sammenlægningen af de 5 bornholmske kommuner og amtet til Bornholms Regionskommune, ved oplæg fra henholdsvis regionsdirektør Niels Rasmussen og repræsentanter fra KTO's kontaktudvalg på Bornholm v. Kjeld Carlsen, formand for Bornholms Lærerforening, Kirsten Lyberg, afdelingsformand for HK/Bornholm, og Anna Sofie Poulsen, tillidsrepræsentant DJØF. 

Prisen for deltagelse er 250 kr. Der vil være mulighed for sandwich fra kl. 11.45. 

Der er et begrænset antal deltagerpladser. I tilfælde af overbooking forbeholder sekretariatet sig at sikre, at samtlige medlemsorganisationer så vidt mulig får mulighed for at deltage. 

Tilmelding til temamødet kan ske ved brug af , ved kontakt til Lone Jensen på 33 47 06 28 eller pr. e-mail til lsj@kto.dk. vedlagte tilmeldingsskema

Tilmeldingsfristen er torsdag den 11. december 2003 kl. 10.00. 

Tilmelding er bindende. I tilfælde af afbud kan organisationen sende en anden deltager til temamødet. Der udsendes bekræftelse på tilmelding pr. e-mail senest fredag den 12. december 2003. 

Med venlig hilsen

Signe Friberg Nielsen /

Helle Basse