Lønudvikling fordelt på amter og kommuner

11. december 2003
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 8.04.01-03
jh
Direkte tlf.nr.: 3347 0621

11. december 2003

 

Vedr.: Lønudvikling fordelt på amter og kommuner

 

I de seneste dage har der været en del debat om hvilke kommuner og amter, der er "skyld" i den lave reststigning, der pt. kan konstateres for hele den (amts)kommunale sektor. KTO udsendte ved skrivelse af 7. november 2003 tal for lønudviklingen i hele den (amts)kommunale sektor. Opgørelsen viste en negativ reststigning på -0,3% baseret på Danmarks Statistiks (DS) løntal og på -0,1% baseret på Det Fælleskommunale Løndatakontors (FLD) løntal. FLD har efterfølgende korrigeret deres løntal med 0,1% således, at reststigningen nu kan opgøres til 0,0% baseret på FLD's løntal.

DS offentliggør ikke løntal fordelt på de enkelte kommuner og amter, mens FLD gør det. 

Til illustration af de enkelte kommuners og amters lønudvikling vedlægges 3 tabeller, der alle viser den gennemsnitlige udvikling i bruttolønnen, dvs. alle løndele excl. overarbejde, baseret på FLD's løntal. Stigningsprocenterne i bruttolønnen er sorteret i stigende orden således, at (amts)kommunen med den laveste lønudvikling anføres først. 

Tabel 1 viser udviklingen fra 3. kvartal 1999 til 3. kvartal 2003

Tabel 2 viser udviklingen i den del af indeværende aftale periode, der kan opgøres, dvs. 1 ½ år fra 1. kvartal 2002 til 3. kvartal 2003 

Tabel 3 viser lønudviklingen for det seneste år, dvs. 3. kvartal 2002 til 3. kvartal 2003.

Ved en vurdering af hvor stor reststigningen er i den enkelte kommune eller amt, skal lønudviklingen sammenholdes med den aftalte lønudvikling. For at kunne vurdere rest-stigningen er det aftalte resultat angivet i et skema lige nedenfor. Tillige er angivet det aftalte resultat incl. en årlig reststigning på 0,8%, som indgik som en beregningsmæssig forudsætning for omkostningsberegningerne ved OK-02.

Ca. tal Tabel 1

3.kv.99-3.kv.03

Tabel 2

1.kv.02-3.kv.03

Tabel 3

3.kv.02-3.kv.03

Aftalt lønudvikling

(excl. feriedage)

13,7% 6,5% 4,8%
Aftalt lønudvikling

(excl. feriedage)

incl. årlig reststigning 0,8%

16,9% 7,7% 5,6%

Bemærkning: Værdien af nye feriedage indgår ikke i FLD's løntal

Af tabel 1 fremgår det, at 18 (amts)kommuner har en lønudvikling under det aftalte, dvs. en negativ reststigning, 149 (amts)kommuner har en positiv reststigning under 0,8% pr. år, mens 110 (amts)kommuner har en på 0,8% pr. år eller højere.

Af tabel 2 fremgår det, at 116 (amts)kommuner har en lønudvikling under det aftalte, dvs. en negativ reststigning, 95 (amts)kommuner har en positiv reststigning under 0,8% pr. år, mens 63 (amts)kommuner har en på 0,8% pr. år eller højere.

Af tabel 3 fremgår det, at 122 (amts)kommuner har en lønudvikling under det aftalte, dvs. en negativ reststigning, 83 (amts)kommuner har en positiv reststigning under 0,8% pr. år, mens 71 (amts)kommuner har en på 0,8% pr. år eller højere.

Ved vurderingen af reststigningen i den enkelte (amts)kommune skal man være opmærksom på, at der - udover aftaler om lønforbedringer - er flere faktorer, som kan påvirke lønudviklingen i opadgående henholdsvis nedadgående retning. Det gælder bl.a., 

  • at strukturændringer i en kommune, der medfører en ændret personalesammensætning, kan påvirke løntallene, fx ved oprettelse eller lukning af institutioner. Hvis fx den højeste placerede kommune i tabel 1, Græsted-Gilleleje Kommune, i perioden har udliciteret arbejdsopgaver, der udføres af lavere lønnede, vil det i sig selv øge lønudviklingen, 
  • at store ændringer i udbetalinger af ulempeydelser til enkelte grupper kan påvirke løntallene en del i den enkelte (amts)kommune, og
  • at en stor personaleomsætning, fx på grund af en særlig skæv aldersmæssig sammensætning, også kan påvirke løntallene. 

Navnlig ved sammenligninger over kortere perioder og/eller for kommuner med et mindre antal ansatte bør vurderinger af reststigning i den enkelte (amts)kommune derfor tages med et betydeligt forhold. 

 

Med venlig hilsen

Signe Friberg Nielsen /

Jørgen Holst