Revidering af DISCO-løn

11. december 2003
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.:8.05.02-02
VP
Direkte tlf.nr.: 3347 0626

11. december 2003

 

Vedr.: Revidering af DISCO-løn

 

Danmarks Statistik (DS) har nu færdiggjort revideringen af lønstatistikkens klassifikation DISCO-løn, hvortil KTO’s medlemsorganisationer har bidraget med en række høringssvar, jf. KTO’s skrivelser til medlemsorganisationerne af den 18. september 2003 og den 13. oktober 2003. 

Danmarks Statistik har takket for bidragene til videreudviklingen af lønstatistikkens fagklassifikation, og har fremsendt nogle eksemplarer som tak for hjælpen. Et eksemplar af Danmarks Statistiks ”Medarbejdernes arbejdsfunktion DISCOLØN 2004” er vedlagt til hver af medlemsorganisationernes orientering. Udover selve strukturen i lønstatistikkens klassifikation indeholder publikationen en indledning, en beskrivelse af DISCOLØN’s hovedgrupper, en beskrivelse af den overordnede struktur i DISCOLØN, samt en ændringsoversigt.

Fra mandag den 15. december 2003 vil man kunne hente yderligere oplysninger på hjemmesiden: www.dst.dk/discoloen.

 

Med venlig hilsen

Signe Friberg Nielsen /

Vibeke Pedersen