Åremålsansættelse

19. maj 2004
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 5.02.14-01/02/03/06
heb
Direkte tlf.nr.: 3347 0627
19. maj 2004

 

Vedr.: Åremålsansættelse

Af Rammeaftale af 29. august 2002 om åremålsansættelse indgået mellem KL og KTO fremgår det af § 8, stk. 8, at pensionsregulativets § 6, stk. 4, ikke finder anvendelse ved udbetaling af egenpension til tjenestemænd efter stk. 7.

KTO skal oplyse, at denne henvisning er fejlagtig, idet der rettelig skal henvises til pensionsregulativets § 6, stk. 6. Fejlen skyldes, at der er sket en revision af pensionsregulativerne i 2003.

Pensionsregulativets § 6, stk. 6, indeholder regler om førtidspensionsfradrag for tjenestemænd, som er fyldt 60 år. Det er disse regler, der i givet fald ikke finder anvendelse.

KL har erklæret sig enig i ovenstående og vil orientere kommunerne herom.

Tilsvarende gør sig gældende i rammeaftalerne om åremålsansættelse på det øvrige (amts)kommunale område. KTO vil kontakte de øvrige arbejdsgiverparter med henblik på, at de orientere amterne mv. herom.

Med venlig hilsen

Jørgen Holst
Henning Bickham