Regeringens økonomiaftaler med KL og Amtsrådsforeningen

14. juni 2004
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 9.01-01
HW
Direkte tlf.nr.: 3347 0614

14. juni 2004

 

Vedr.:  Regeringens økonomiaftaler med KL og Amtsrådsforeningen

 

Der er den 12. juni 2004 indgået en aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi 2005. Ligeledes er der den 11. juni 2004 indgået en aftale om amternes økono-mi 2005.

Af aftalerne fremgår følgende vedrørende lønforudsætningerne:

  • Lønskønnet for 2005 for offentligt ansatte er beregningsteknisk forudsat at have en budgetvirkning på 2,75% i 2005.

KTO's forhandlingsudvalg har på baggrund af det forudsatte lønskøn for 2005 i økonomiaftalerne d.d. rettet til de (amts)kommunale arbejdsgivere, hvori konsekvenserne mv. af lønskønnet nærmere er præciseret i forhold til de forestående overenskomstforhandlinger på det (amts)kommunale arbejdsmarked. Endvidere vedlægges til orientering vedrørende konsekvenser af økonomiaftalerne. vedlagte henvendelse pressemeddelelse af d.d.

  • Der er i det beregningsmæssige udgangspunkt for aftalerne taget højde for den højere end forventede udmøntning fra reguleringsordningen pr. 1.april 2004.

Kommuner og amter vil således blive kompenseret for merudmøntningen fra reguleringsordningen pr. 1. april 2004 for 2005 og fremover, mens det ikke sker for 2004. Denne model for kompensation blev også anvendt i økonomiaftalerne for 2004.

  • Kommunerne og amterne skal ved deres lønpolitik tilstræbe, at den forudsatte reststigning realiseres, så utilsigtede stigninger, som følge af en højere end ventet reguleringsordning undgås.

Der fremgår ikke af aftalerne et skøn for størrelsen af reststigningen i 2005, men kommuner og amter skal tilstræbe, at en reststigning realiseres. Dette må indebæ-re, at den faktiske lønudvikling kommer til at overstige den aftalte.

Hvis kommuner og amter ikke udmønter den forudsatte reststigning er det ikke sikkert, at regeringen vil kompensere en merudmøntning fra reguleringsordningen i det efterfølgende år, jf. ovenstående bombe.

Af aftalerne fremgår i øvrigt bl.a. følgende:

  • Regeringen har i aftalerne tilkendegivet, at der i 2005 er plads til en realvækst i det samlede offentlige forbrug i stat, amt og kommune på 0,5%. I den amtskommunale aftale er der aftalt en realvækst svarende til 1 mia. kr. i forhold til budget 2004. I kommunerne svarer realvæksten til 450 mill. kr. i forhold til budget 2004.

Det bemærkes, at en væsentlig del af realvækstrammen vil blive spist op af demo-grafiske ændringer (fx flere ældre) mv.

  • Kommuner og amter har herudover mulighed for at tilvejebringe et råderum til serviceforbedringer gennem omprioriteringer og effektiviseringer, herunder ved digitalisering. I kommuneaftalen er det præciseret, at effektiviseringsgevinster ved digitaliseringsprojekter skal synliggøres.

Skal kommuner og amter finde penge til serviceforbedringer udover de stærkt begrænsede muligheder, der følger af realvækstrammen, peges flere steder i økonomiaftalerne på, at kommuner og amter skal finde midler hertil gennem omprioriteringer og effektiviseringer.

  • Kommuner og amter er med regeringen enige om, at ophør af BST-pligten giver anledning til at tilpasse udgifterne i kommunernes forebyggende arbejdsmiljøindsats, svarende til bortfaldet af disse ydelser fra BST, hvis reformen skal være udgiftsneutral for amter og kommuner.

KTO har i pressemeddelelse af 23. april 2004 kommenteret på lovforslaget om en ny arbejdsmiljøreform, herunder udtrykt bekymring for, at mange kommuner og amter vil føle sig fristet til at melde sig ud af BST af kortsigtede økonomiske årsager, som følge af fjernelsen af BST-pligten. Dermed fjernes ikke alene grundlaget for BST's fortsatte eksistens, men også en støtte til den forebyggende indsats i kommuner og amter.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst /

Henrik Würtzenfeld