"Fælleserklæring om dialogfora og midlertidige tværgående samarbejdsudvalg i forbindelse med strukturreformen" samt opfordring til etablering af lokale tværgående samarbejder mellem organisationerne

15. november 2004
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 9.02.01-09
LD
Direkte tlf.nr.: 3347 0616
15. november 2004

Vedr.: "Fælleserklæring om dialogfora og midlertidige tværgående samarbejds-udvalg i forbindelse med strukturreformen" samt opfordring til etablering af lokale tværgående samarbejder mellem organisationerne

Fælleserklæring
KTO og de (amts)kommunale arbejdsgiverparter er enige om, at der snarest muligt skal etableres dialogfora, hvori der deltager repræsentanter fra både amter og kommuner, jf. vedlagte . Det fremgår af fælleserklæringen, at formålet med disse dialogfora er, at ledere og medarbejderrepræsentanter skal have mulighed for bl.a. at drøfte juridiske, økonomiske og sociale følger for de ansatte, der bliver berørt af reformen. I fælleserklæringen opstilles desuden nogle modeller for sammensætningen af dialogfora og repræsentationen i dialogfora."Fælleserklæring om dialogfora og midlertidige tværgående samarbejdsudvalg i forbindelse med strukturreformen"

KTO og de (amts)kommunale arbejdsgiverparter drøfter desuden mulighederne for at indgå en central aftale om etablering af tværgående midlertidige samarbejdsudvalg i strukturreformens overgangsfase, herunder særlige vilkår for tillidsrepræsentanter i overgangsfasen.

Parterne forventer at en central aftale om midlertidige tværgående samarbejdsudvalg kan indgås i december 2004/januar 2005.

I vedlagte er det illustreret, hvornår der skal etableres dialogfora, midlertidige tværgående samarbejdsudvalg og nye MED- og SU-udvalg i perioden fra november 2004 til den 1. januar 2007. Det skal dog understreges, at der kan ske ændringer i tidslinien for så vidt angår de midlertidige tværgående samarbejdsudvalg og de nye MED- og SU-udvalg, idet dette spørgsmål pt. drøftes med de (amts)kommunale arbejdsgivere.oversigt

KTO opfordring til etablering af lokale samarbejder mellem organisationerne
KTO opfordrer medlemsorganisationerne til at etablere samarbejder på tværs af amt-/kommunegrænser, dvs. med repræsentanter fra et amt og/eller de kommuner, der forventes, at indgå i én fremtidig ny kommune/region.

Efter KTO's opfattelse er det vigtigt, at man på lønmodtagersiden allerede nu indleder lokale drøftelser om de personalemæssige konsekvenser af reformen på tværs af kommuner og amter med henblik på at opnå størst mulig indflydelse.

Det kan konstateres, at flere kommuner har indledt drøftelser på tværs af de nuværende kommunegrænser om den fremtidige fælles personalepolitik, samarbejde mv.

Enkelte steder har kommunernes ledelse opfordret organisationerne til at indgå i tværkommunale hovedudvalg eller lignende med henblik på medarbejderindflydelse i sammenlægningsprocessen.

Det må forventes, at en sådan tidlig personaleindflydelse flere steder vil bero på fælles optræden fra personaleorganisationer og tillidsrepræsentanter.

Det anbefales, at samarbejdet mellem organisationerne på tværs af de eksisterende amts-/kommunegrænser bliver så bredt og repræsentativt sammensat som muligt, samtidig med at det skal være funktionsdygtigt.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst

Lars Daugaard