Lønudviklingen i den (amts)kommunale sektor 1. kvartal 2004-2005

20. maj 2005
Organisationsudsendelse 

 

Til KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 8.05.01-03
VP
Direkte tlf.nr.: 3347 0626
20. maj 2005

Vedr.: Lønudviklingen i den (amts)kommunale sektor 1. kvartal 2004 - 2005

Danmarks Statistik (DS) har d.d. offentliggjort deres lønudviklingstal for den offentlige sektor 1. kvartal 2004-2005. Lønudviklingen i den (amts)kommunale sektor blev opgjort til 4,0 %, jf. . Lønudviklingen i den statslige sektor samme periode er opgjort til 3,0 %.bilag 1

Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) offentliggjorde d. 11. maj 2005 deres lønudviklingstal for samme periode. Udviklingen i den gennemsnitlige bruttoløn for alle ansatte i populationen er ligeledes opgjort til 4,0 %, jf. . Den gennemsnitlige nettoløn, dvs. løn ekskl. genetillæg og pension, steg 3,6 % i samme periode.bilag 2

Københavns Kommune er fortsat ikke med i begge statistikgrundlag, da kommunen på grund af omlægning af lønanvisningssystemet ikke har leveret data siden maj 2004.

De nyeste lønudviklingstal afspejler:

  • at lønudviklingen er nogenlunde uændret i forhold til 4. kvartal 2003-2004, og dermed som forventet.
  • at reallønnen fortsat stiger for (amts)kommunalt ansatte.
  • at der p.t. er en reststigning i den (amts)kommunale sektor på ca. 0,3 % beregnet på baggrund af DS' tal, og på ca. 0,7 % beregnet på baggrund af FLD's tal.

DS forventes at offentliggøre deres lønudviklingstal for den private sektor 1. kvartal 2004-2005 den 10. juni 2005.

Nedenfor redegøres der for lønudviklingen i den (amts)kommunale og den statslige sektor på baggrund af de offentliggjorte løntal.

Lønudviklingen i den (amts)kommunale og den statslige sektor
Årsstigningstakten i den (amts)kommunale sektor i 1. kvartal 2004 - 2005 for den (amts)kommunale sektor var 4,0 % mod 4,1 % i 4. kvartal 2003-2004, jf. .bilag 3

Årsstigningstakten i den statslige sektor 1. kvartal 2004-2005 (3,0 %) er derimod noget mindre end i kvartalet før (4,1 %).

Udviklingen i de kvartalsvise årsstigningstakter i den (amts)kommunale sektor fremgår af vedlagte . De kvartalsvise årsstigningstakter for den (amts)kommunale sektor har gennem tiden været svingende, hvilket bl.a. skal ses på baggrund af, at en stor del af aftaleresultaterne for samtlige ansatte udmøntes på bestemte datoer.bilag 4

Reallønsudvikling
Reallønsudviklingen i den (amts)kommunale sektor er fortsat klart positiv, jf. .bilag 5

Betragtes lønudviklingen for hele perioden siden 1. kvartal 1998, jf. vedlagte , fremgår det, at lønudviklingen i den (amts)kommunale og den private sektor fortsat ligger under det statslige niveau, men forskellen er nu indsnævret en del. I alle tre sektorer ligger lønudviklingen endvidere fortsat over inflationen.bilag 6

Lønudviklingen i den (amts)kommunale sektor
Ifølge FLD var årsstigningstakten for 1. kvartal 2004-2005 i "lønnen i alt" (bruttolønnen) for den (amts)kommunale sektor som helhed 4,0 %. Tilsvarende var årsstigningstakten i "løn excl. genetillæg og pension" (nettolønnen) 3,6 %, jf. . Opgørelserne omfatter samtlige ansatte.bilag 7

Hvis lønudviklingen alene opgøres for identiske personer i identiske stillinger i samme kommune i de to på hinanden følgende år findes en årsstigningstakt for 1. kvartal 2004-2005 i "lønnen i alt" på 4,5 % og i "løn excl. genetillæg og pension" på 4,1 %. Når lønudviklingen opgøres på denne måde fjernes de strukturelle ændringer i den (amts)kommunale sektor, og dvs. at ændringerne i personalesammensætningen ikke påvirker lønudviklingen.

Lønudviklingen i den (amts)kommunale sektor for udvalgte stillingsgrupper
viser årsstigningstakterne, ifølge FLD, for udvalgte stillingsgrupper for 1. kvartal 2003-2004, 4. kvartal 2003-2004 og 1. kvartal 2004-2005.Bilag 8

Der er i hver af de udvalgte stillingsgrupper som udgangspunkt mere end ca. 5.000 fuldtidsbeskæftigede. Samlet set dækker de udvalgte stillingsgrupper ca. 67 % af alle fuldtidsbeskæftigede i den (amts)kommunale sektor.

For oplysninger vedrørende øvrige stillingsgrupper henvises til FLD's lønudviklingstabeller, der kan findes på FLD's hjemmeside: www.fldnet.dk/statistik/lopaks2g/.

Reststigning
Årsstigningstakten i aftaleresultatet (inc. værdien af en feriedag) kan for perioden 1. kvartal 2004-2005 beregnes til 3,7 %. Forskellen mellem lønudviklingen og aftaleresultatet, kaldes også reststigningen. Den kan på baggrund af DS' løntal beregnes til 0,3 %.

I beregningen af reststigningen på baggrund af FLD's løntal skal der imidlertid tages højde for det forhold, at FLD ikke indregner værdien af feriedage. Da feriedagene indgår i den beregnede årsstigningstakt i aftaleresultatet, skal den også indregnes i løntallet. En feriedag indregnes med en værdi på ca. 0,4 % - point. Hvis der tages højde for denne problemstilling kan reststigningen i 1. kvartal 2004 - 2005 beregnes til 0,7 %.

Begge reststigningsopgørelser er dermed marginalt ændret i forhold til sidste kvartal, hvor reststigningen på baggrund af DS' tal kunne opgøres til 0,4 % og på baggrund af FLD's tal kunne opgøres til 0,6 %.

Perspektivet for lønudviklingen 2. kvartal 2004 - 2005
Det må forventes, at lønudviklingstakten vil være mindre næste kvartal, idet de aftalte forbedringer medfører en stigning på ca. 2,8 % mod de 3,7 % i 1. kvartal 2004 - 2005.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst

Vibeke Pedersen