Planlægningskalender for 2006

16. januar 2006
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 255.16
HV
Direkte tlf.nr.: 3347 0614
16. januar 2006

Vedr.: Planlægningskalender for 2006

KL og KTO har i samarbejde udarbejdet vedlagte , som kan være et nyttigt værktøj for medlemmerne af de midlertidige Hovedsamarbejdsudvalg, når de nye kommuner i løbet af det næste år skal dannes. Denne proces vil indebære en række beslutninger med betydning for arbejds- og personaleforhold.planlægningskalender for 2006

Planlægningskalenderen har altså til formål at skabe overblik over processen i 2006. Dermed er der mulighed for at orientere sig og prioritere blandt de mange beslutninger, der berører den ansattes arbejdsforhold. I det konkrete arbejde med at håndtere de mange relevante beslutninger, vil det være oplagt at udarbejde en informationsstrategi, når arbejdet er planlagt. Kalenderen er bl.a. udarbejdet på baggrund af KL's politiske beslutningskalender til sammenlægningsudvalgene

Planlægningskalenderen indeholder bl.a.:

  • Forslag til pejlemærker for udvalgets arbejde i 2006
  • En beskrivelse af opgaverne i sammenlægningsudvalget og det midlertidige tværgående hovedsamarbejdsudvalg
  • En kalenderdel med udvalgte beslutninger fra KL's politiske beslutningskalender

Beslutningskalenderen er udsendt til formand og næstformand i de midlertidige tværgående samarbejdsudvalg. I øvrigt kan kalenderen hentes elektronisk på enten den fælles personalepolitiske hjemmeside: www.personaleweb.dk eller på .

Opmærksomheden skal desuden henledes på, at KTO til inspiration for medarbejderrepræsentanterne, har udarbejdet "fokus på KL's politiske beslutningskalender for sammenlægningsudvalget 2006", jf. KTO's skrivelse af 9. november 2005.

Endelig skal der oplyses om, at KTO og KL vil tilbyde en gratis temadag til de midlertidige tværgående hovedsamarbejdsudvalg om samarbejde og opgaver i 2006. Yderligere information om temadagen samt tilmelding kan ske på www.personaleweb.dk.

Yderligere oplysninger om projektet kan indhentes fra KTO's projektleder Torben Petersen, FTF, på e-mail torben.petersen@ftf.dk eller på telefon 3336-8838.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst\

Henrik Vittrup