Budgetlægning i kommunerne

3. februar 2006
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 400.1
VP
Direkte tlf.nr.: 3347 0626
3. februar 2006

Vedr.: Budgetlægning i kommunerne

Efter indgåelsen af KTO-forliget 2005 udsendte KL, som vanligt efter forligsindgåelse, en ny budgetvejledning for 20061 . Udvalgte sider af budgetvejledningen er vedlagt som bilag 1.

Af denne budgetvejledning fremgik det, at der, som følge af organisationernes forskellige forlig, var variation i budgetvirkningen af overenskomstgruppernes forlig. KL bemærkede, at der"bør derfor ikke anvendes samme fremskrivningsprocent på alle budgetområder".2

KL anførte endvidere, at det var ca. 20 % af de ansatte i kommunerne, som var dækket af en aftale med et højt niveau til lokal løndannelse, og ca. 80 %, der var dækket af en aftale med et lavt niveau til lokal løndannelse. Vægtfordelingen anvendtes ved beregningen af den samlede budgetbelastning af organisationernes forhandlinger.

KTO's sekretariat er nu orienteret om, at KL endeligt har opgjort fordelingen af ansatte på hhv. højt og lavt niveau for lokal løndannelse. KL har på deres interne arbejdsgiverweb orienteret om den endelige fordeling i vedlagte notat dateret den 15. november 2005, se . Den ændrede fordeling forventes at komme til at fremgå af den næste budget-vejledning, som forventes offentliggjort ultimo februar 2006.bilag 2

KL anfører, at de"har haft større succes end skønnet med at få personalegrupper til at vælge lokal løndannelse på højt niveau".Andelen af ansatte i kommunerne med aftalt lokal løndannelse på højt niveau og lavt niveau for de øvrige organisationsresultater svarer således til 28,9 % og andelen af ansatte med aftalt lokal løndannelse på lavt niveau og højt niveau for de øvrige organisationsresultater er tilsvarende lavere, nemlig 71,1, %.

Alt i alt vurderer KL, at den ændrede vægtfordeling vil betyde en netto-meromkostning på KL-området på 0,05 %. KL henleder endvidere opmærksomheden på, at en merudgift på landsplan vil blive modregnet i reguleringsordningen med 80 %.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst

Vibeke Pedersen


1Redaktionen på budgetvejledningen blev afsluttet den 21. marts 2005.

2Citat fra KL's budgetvejledning, skrivelse G. 1-1, p. 6, top.