Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale udvalg m.v. og ændring af fristen for inds..

13. februar 2006
Organisationsudsendelse 

 




Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 403.8
HH
Direkte tlf.nr.: 3347 0624
13. februar 2006
 

Vedr.: Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale udvalg m.v. og ændring af fristen for indsendelse af ligestillingsredegørelse)

KTO modtog den 6. februar 2006 høring over "lovforslag til ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale udvalg m.v. og ændring af fristen for indsendelse af ligestillingsredegørelser)". Lovforslaget kan ses på www.lige.dk.

Evt. bemærkninger skulle være ministeriet i hænde senest fredag den 10. februar.

Det anføres i høringsbrevet, at formålet med lovforslaget er at fastsætte regler om den kønsmæssige sammensætning af kommunale og regionale udvalg, råd og lignende svarende til de regler, der gælder for offentlige udvalg m.v. nedsat af en minister.

På den baggrund indeholder lovforslaget bestemmelser om, at de myndigheder og organisationer, der indstiller til kommunalbestyrelsens eller regionsrådets valg af medlemmer til udvalg m.v., skal indstille lige mange mænd og kvinder. Henholdsvis kommunalbestyrelsen og regionsrådet bestemmer herefter, hvem der skal være medlem af udvalget, rådet m.v. efter reglerne i loven om kommunernes styrelse henholdsvis regionsloven.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til forslaget - som yderligere motivering - at forslaget er meget aktuelt nu, hvor kommunalreformen skal gennemføres med deraf følgende nedsættelse af mange nye råd og udvalg.

Det fremgår af vedlagte , at KTO ikke har bemærkninger til selve lovforslaget. Høringssvaret er udarbejdet efter høring af Forhandlingsudvalgets Sekretariatsudvalg.høringssvar

 

Med venlig hilsen

Helle Basse

Henrik Højrup Hansen