Lønudvikling i 4. kvartal 2004-2005 og LOPAKS

14. februar 2006
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 368.8
VP
Direkte tlf.nr.: 3347 0626
14. februar 2006

 

Vedr.: Lønudvikling i 4. kvartal 2004-2005 og LOPAKS

 

Danmarks Statistik (DS) offentliggjorde den 14. februar 2006 deres lønudviklingstal for den offentlige sektor 4. kvartal 2004-2005. Lønudviklingen i den (amts)kommunale sektor blev opgjort til 1,5 %, jf. . bilag 1

For det aktuelle statistikgrundlag gælder det, at Københavns Kommune fortsat ikke er med, da kommunen på grund af omlægning af lønanvisningssystemet ikke har leveret data siden maj 2004. Endvidere gælder, at DS har korrigeret for overførslen af skattemedarbejdere fra kommunerne til staten pr. 1. november 2005.

De nyeste lønudviklingstal afspejler:

  • at den gennemsnitlige lønstigning i 4. kvartal 2004 - 2005, som forventet har været mindre end i sidste kvartal.
  • at stigningen i lønningerne i 4. kvartal 2004 - 2005 har været mindre end stigningen i forbrugerpriserne.
  • at den faktiske reststigning kan beregnes til at være 0.

DS forventes at offentliggøre deres lønudviklingstal for den private sektor 4. kvartal 2004 - 2005 den 24. februar 2006.

Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) offentliggjorde deres lønudviklingstal for den (amts)kommunale sektor den 20. januar 2006. KTO har efterfølgende rettet henvendelse til FLD med henblik på at sikre en mulighed for at korrigere de data, som ligger til grund for LOPAKS, for overførslen af medarbejdere, som følge af kommunalreformen. FLD har pr. 13. februar 2006 etableret en sådan mulighed i den kommuneopdelte del af LOPAKS.

Nedenfor redegøres der for lønudviklingen i den (amts)kommunale og den statslige sektor på baggrund af de offentliggjorte DS-løntal.

Lønudviklingen i den (amts)kommunale og den statslige sektor
Årsstigningstakten i den (amts)kommunale sektor i 4. kvartal 2004 - 2005 for den (amts)kommunale sektor var 1,5 % mod 2,2 % i 3. kvartal 2004 - 2005, jf. bilag 2

Årsstigningstakten i den statslige sektor 4. kvartal 2004 - 2005 (1,8 %) er ligeledes lavere end i kvartalet før (3,0 %).

Udviklingen i de kvartalsvise årsstigningstakter i de tre sektorer fremgår af vedlagte figur i . De kvartalsvise årsstigningstakter for den (amts)kommunale sektor var i OK-02-perioden de mest svingende, hvilket bl.a. skal ses på baggrund af den skæve udmøntningsprofil. Med OK-05-resultatet må der ligeledes forventes en noget - men dog mindre - svingende udvikling.bilag 3

Reallønsudvikling
Stigningen i forbrugerpriserne var i 4. kvartal 2004 - 2005 større end den opgjorte lønudvikling, hvilket betyder at reallønnen i perioden har været faldende, jf. . Det var dog forventet, at reallønnen på det korte sigt ikke ville være stigende, idet årsstigningstakterne i lønudviklingen for dette kvartal forventes at være den laveste i indeværende aftaleperiode.bilag 4

Betragtes i stedet løn- og prisudviklingen for hele perioden siden 1. kvartal 1998, jf. vedlagte , fremgår det, at lønudviklingen på det lange sigt har ligget over inflationen.bilag 5

Reststigning
Årsstigningstakten i aftaleresultatet kan for perioden 4. kvartal 2004 - 2005 beregnes til 1,5 % . Forskellen mellem lønudviklingen og aftaleresultatet, kaldes også reststigningen. Reststigningen målt i forhold til DS' tal kan således beregnes til at være 0, jf. .bilag 6

Perspektivet for lønudviklingen 4. kvartal 2004 - 2005
Det må forventes, at lønudviklingstakten vil være markant større næste kvartal, idet de aftalte forbedringer svarer til en stigning på ca. 3,2 %.

 

Med venlig hilsen

Helle Basse /

Vibeke Pedersen