Lønudvikling i den (amts)kommunale sektor 1. kvartal 2005-2006

27. april 2006
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 533.1
VP
Direkte tlf.nr.: 3347 0626
27. april 2006

Vedr.: Lønudvikling i den (amts)kommunale sektor 1. kvartal 2005-2006

Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) offentliggjorde d. 26. april 2006 deres lønudviklingstal for perioden 1. kvartal 2005 - 2006, jf. bilag 1. Udviklingen i den gennemsnitlige bruttoløn for alle ansatte i populationen er opgjort til 3,1 %, jf. . Korrigeres der i LOPAKS for de skattemedarbejdere, som blev overført til staten pr. november 2005, så kan lønstigningen opgøres til 3,3 %.bilag 2

De nyeste lønudviklingstal afspejler:

  • at den gennemsnitlige lønstigning i 1. kvartal 2005 - 2006, som forventet har været større end i sidste kvartal.
  • at den faktiske reststigning i den (amts)kommunale sektor opgjort på baggrund af FLD's tal er ca. 0.

For det aktuelle statistikgrundlag gælder det, at Københavns Kommune fortsat ikke er med, da kommunen ikke har leveret data for februar 2005. FLD anfører i forbindelse med offentliggørelsen, at Københavns Kommune er med i lønsumsopgørelserne fra og med december 2005.

Med offentliggørelsen af de nye løntal offentliggør FLD også en ny version af LOPAKS. Den nye version indeholder ikke nogle indholdsmæssige ændringer, men er udarbejdet med henblik på at opnå et mere overskueligt lay-out.

Det forventes, at Danmarks Statistik offentliggør deres lønudviklingstal for den offentlige sektor 1. kvartal 2005 - 2006 den 16. maj 2006 og for den private sektor den 19. juni 2006. Når begge lønudviklingstal foreligger, vil det være muligt at beregne den præcise udmøntning fra reguleringsordningen.

Nedenfor redegøres der for lønudviklingen i den (amts)kommunale sektor på baggrund af FLD's offentliggjorte løntal.

Lønudviklingen i den (amts)kommunale sektor
Ifølge FLD var årsstigningstakten for 1. kvartal 2005 - 2006 i "lønnen i alt" (bruttolønnen) for den (amts)kommunale sektor som helhed 3,1 %. Korrigeres for de overførte skattemedarbejdere er lønudviklingstakten 3,3 %. Overførslen af skattemedarbejderne vil yderligere påvirke lønudviklingstallene de næste 2 kvartaler.

Årsstigningstakten i "løn excl. genetillæg og pension" (nettolønnen) var 2,7 %, jf. . Opgørelserne omfatter samtlige ansatte. Korrigeret for de overførte skattemedarbejdere er lønudviklingstakten 2,9 %.bilag 2

Hvis lønudviklingen alene opgøres for identiske personer i identiske stillinger i samme kommune i de to på hinanden følgende år findes en årsstigningstakt for 1. kvartal 2005 - 2006 i "lønnen i alt" på 4,1 %, korrigeret på 4,0 %. "Løn excl. genetillæg og pension" for samme gruppe er på 3,5 %, korrigeret på 3,5 %. Når lønudviklingen opgøres for identiske stillinger i identiske kommuner fjernes de strukturelle ændringer i den (amts)kommunale sektor, og dvs. at ændringerne i personalesammensætningen ikke påvirker lønudviklingen.

Lønudviklingen i den (amts)kommunale sektor for udvalgte stillingsgrupper
viser årsstigningstakterne, ifølge FLD, for udvalgte stillingsgrupper for 1. kvartal 2004 - 2005, 4. kvartal 2004 - 2005 og 1. kvartal 2005 - 2006.Bilag 3

Opmærksomheden henledes på at de anførte tal primært for kontorpersonalegrupperne i kan være påvirkede af overførslen af skattepersonale pr. 1.11.2005. Korrigeres for overførslen ser stigningstakterne for 1. kvartal 2005-2006 således ud:bilag 3

 

Udvalgte kontorgrupper Anført bruttoløn Korrigeret bruttoløn
Assistenter (kontor) 3,0 3,0
Ledere/mellem./spec.gr.løn 29 3,1 3,2
Ledere/mellem./spec.gr.løn 34 2,9 3,5
Overassistenter 3,4 3,3

 

Endvidere er nettolønstigningstakterne for lærerne påvirkede af, at FLD på baggrund af mere detaljerede udtræk fra KMD har valgt at flytte "Undervisningsgodtgørelse" fra "Andre tillæg" til "Genetillæg" fra og med januar 2006, jf. i øvrigt .bilag 1

Der er i hver af de udvalgte stillingsgrupper som udgangspunkt mere end ca. 5.000 fuldtidsbeskæftigede. Samlet set dækker de udvalgte stillingsgrupper ca. 67 % af alle fuldtidsbeskæftigede i den (amts)kommunale sektor.

For oplysninger vedrørende øvrige stillingsgrupper henvises til FLD's lønudviklingstabeller, der kan findes på FLD's hjemmeside:
http://www.fldnet.dk/statistik/lopaks2g/alk/ver0.1/.

Reststigning
Årsstigningstakten i aftaleresultatet kan for perioden 1. kvartal 2005 - 2006 beregnes til 3,3 %, når der er korrigeret for overførslen af skattemedarbejdere. Forskellen mellem lønudviklingen og aftaleresultatet, kaldes også reststigningen. Beregnet på baggrund af FLD's tal må reststigningen skønnes at være ca. 0 %, jf. . Det er et fald i forhold til sidste kvartal, hvor den baseret på FLD's tal var ca. 0,5 %.bilag 4

Perspektivet for lønudviklingen 2. kvartal 2005 - 2006
Næste kvartal må det forventes, at lønudviklingstakten vil være større, idet de aftalte forbedringer (bl.a. fra organisationsforhandlingerne) medfører en stigning på lidt over 3½ %.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst /

Vibeke Pedersen