Temadage om forhandling af nye MED-aftaler

26. juni 2006

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 213.20
LD
Direkte tlf.nr.: 3347 1606
26. juni 2006

Vedr.: Temadage om forhandling af nye MED-aftaler

Som følge af kommunalreformen skal der i 66 sammenlagte kommuner og i de nye regioner i løbet af 2006 indledes forhandlinger om nye MED-aftaler.

Med det formål, at give inspiration til forhandlingerne afholder KL, Amtsrådsforeningen, Sundhedskartellet og KTO i fællesskab to temadage i september 2006. Den første holdes i Aalborg 21. september 2006, den anden i Odense 22. september 2006.

Målgruppen er personer, der allerede er eller vil blive involveret i forhandlingerne om nye MED-aftaler.

Det bemærkes, at identiske temadage har været afholdt 9. og 10. maj 2006 i henholdsvis Ringsted og Fredericia.

Deltagelse er gratis og sker efter "først-til-mølle" princippet.

Program og tilmeldingsblanket vedlægges og kan desuden findes på www.kto.dk.

Tilmelding kan ske direkte via www.cok.dk - nyt om aktiviteter.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst /

Lars Daugaard