Velfærdsaftalen - pligtig afgangsalder i pensionsordninger/-kasser

6. september 2006
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 621.5
HEB
Direkte tlf.nr.: 3347 0627
6. september 2006

Vedr.: Velfærdsaftalen - pligtig afgangsalder i pensionsordninger/-kasser
 

KTO har i medlemsorganisationsudsendelsen af 23. juni 2006 nærmere beskrevet og kommenteret de personalerettede initiativer, der følger af velfærdsaftalen.

I udsendelsen fremhævedes blandt andet i forhold til skattebegunstigede pensioner, at det af velfærdsaftalen fremgår, at aldersgrænsen for udbetaling i nytegnede pensionsordninger hæves parallelt med ændringer i efterlønsalderen. Det fremgår endvidere, at de konkrete ændringer skal drøftes med pensionsbranchen, blandt andet med henblik på at sikre at reglerne bliver så enkle og gennemskuelige som muligt.

KTO skal henlede medlemsorganisationerne på disse forhold samt oplyse, at der ikke er tale om et KTO-anliggende med mindre spørgsmålet tages op igen i KTO-sammenhæng. Organisationerne må således selv være opmærksomme på denne pensionsproblemstilling og tage den op i andre fora.

Med venlig hilsen
Jørgen Holst
Henning Bickham