KTO’s høringssvar vedrørende Personalestyrelsens udkast til cirkulære om ansættelsesvilkår fra 1. april 2008 for tjenestemænd, der er overgået til a..

20. september 2006

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 41.195
HKB
Direkte tlf.nr.: 3347 0621
20. september 2006
 

Vedr.: KTO's høringssvar vedrørende Personalestyrelsens udkast til cirkulære om ansættelsesvilkår fra 1. april 2008 for tjenestemænd, der er overgået til ansættelse i staten mv. i forbindelse med kommunalreformen
 

Vedlagt fremsendes KTO's høringssvar af 19. september 2006 vedrørende Personalestyrelsens udkast til cirkulære om ansættelsesvilkår fra 1. april 2008 for tjenestemænd, der er overgået til ansættelse i staten mv. i forbindelse med kommunalreformen. Cirkulære-udkastet vedlægges tillige.

Det fremgår af høringssvaret, at KTO henholder sig til CFU's høringssvar, som derfor ligeledes vedlægges

Det fremgår blandt andet af CFU's høringssvar, at det understreges, at tjenestemændene i kraft af almindelige tjenestemandsretlige regler tidsubegrænset er sikret mod forringelser af deres løn, pension og øvrige ansættelsesvilkår. CFU forudsætter derfor, at der ikke med udsendelsen af cirkulæret sker forringelser af tjenestemændenes vilkår fra 1. april 2008.

Personalestyrelsens cirkulæreudkast har været drøftet i arbejdsgruppen, der forhandlede den statslige aftale om vilkår for overgang fra kommunal til statslig ansættelse i forbindelse med kommunalreformen (aftale af 21. december 2005). KTO's høringssvar har været behandlet i forhandlingsudvalgets sekretariatsudvalg.

Eventuelle spørgsmål til ovenstående kan rettes til Helle Basse på tlf. 33 47 06 21.

Med venlig hilsen
Helle Basse