Optjening af betalt ferie i forbindelse med barselsorlov mv.

29. september 2006

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 401.21
HEB
Direkte tlf.nr.: 3347 0627
29. september 2006
 

Vedr.: Optjening af betalt ferie i forbindelse med barselsorlov mv.
 

KL har den 26. september 2006 udsendt vedlagte Administrative Information nr. 2077 vedrørende optjening af ferie med løn i den ulønnede del af barselsorloven, bilagt Arbejdsdirektoratets brev af 27. juni 2006.

Med det udsendte tager KL til efterretning, at pensionsindbetaling i orlovsperioder er at sidestille med begrebet delvis løn, jf. ferieaftalens § 2, stk. 3, nr. 2, hvorfor der i sådanne orlovsperioder optjenes ret til betalt ferie.

Ovennævnte skal ses i lyset af, at der med virkning fra 1. oktober 2005 indbetales pensionsbidrag til overenskomstansatte og optjenes pensionsalder for tjenestemænd under barselsorlov og adoptionsorlov i den ulønnede del af dagpengeperioden samt under børne-pasningsorlov, jf. §§ 17, 28 og 34 i aftale om barsel mv.

For omhandlede orlovsperioder er det således nu slået fast,

  • at der optjenes ret til ferie med løn i det efterfølgende ferieår eller
  • for fratrådte samt visse ansatte, fx yngre læger, beregnes 12½ procent feriegodtgørelse og kontant godtgørelse af den del af pensionsindbetalingen, der svarer til medarbejderens egetbidrag til pensionsordningen.

Som det også fremgår af KL's information drøfter KTO og de (amts)kommunale arbejds-giverparter for tiden konsekvenserne af Arbejdsdirektoratets vejledende udtalelse.

Ovennævnte gælder også inden for Amtsrådsforenings/Danske Regioners og H:S' forhandlingsområder.

Med venlig hilsen
Jørgen Holst
Henning Bickham