Undersøgelse af seniorpolitik i praksis

1. november 2006

Organisationsudsendelse 


Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 528.64
HH
Direkte tlf.nr.: 3347 06
1. november 2006
 

Vedr.: Undersøgelse af seniorpolitik i praksis
 

KTO og KL har sammen besluttet at gennemføre en undersøgelse af, hvordan kommunerne arbejder med seniorpolitik, herunder hvorledes rammeaftalen om seniorpolitik anvendes.

Undersøgelsens formål er at give overenskomstparterne ny viden om, hvorledes kommunerne arbejder med seniorpolitik.

Første del af undersøgelsen, som er en kvantitativ kortlægning af seniorpolitik i kommunerne, varetages af FAOS i samarbejde med Gallup. Undersøgelsen gennemføres ved en henvendelse til en leder i kommunen med seniorpolitisk ansvar og til næstformanden i det øverste medindflydelsesorgan i samtlige kommuner.

En høj svarprocent er naturligvis af afgørende betydning for undersøgelsens kvalitet.

KTO skal derfor opfordre medlemsorganisationerne til, såfremt der måtte komme henvendelser i anledning af undersøgelsen, positivt at bakke op om undersøgelsen i forhold til de involverede medarbejderrepræsentanter.

Det spørgeskema som anvendes i undersøgelsen vil blive udsendt til modtagerne mandag den 6. november 2006.

Med venlig hilsen
Jørgen Holst
Henrik Højrup Hansen