Gratis byggedage for fusionsledere - ”Når vi bygger sammen”

11. december 2006
Organisationsudsendelse 


Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 754.26
HV
Direkte tlf.nr.: 3347 0614
11. december 2006
 

Vedr.: Gratis byggedage for fusionsledere - "Når vi bygger sammen"
 

KL og KTO har inden for rammerne af det personalepolitiske samarbejde valgt at skabe yderligere opmærksomhed omkring konceptet: "Når vi bygger sammen", idet tilbagemeldingerne på brugen af værktøjerne har været særdeles positive i arbejdet med at gøre den kommunale sammenlægningsproces god og tryg for alle involverede.

Den opmærksomhedsskabende opfølgningsindsats har derfor til formål at øge trafikken på www.naarvibyggersammen.dk, så sitet bliver et synligt tilbud og reelt bidrag til udfordringen med at etablere og danne ny kommunale arbejdspladser.

For tiden sker der en strømlining af www.naarvibyggersammen.dk, men der vil ikke ske decideret nyudvikling af nye faciliteter på hjemmesiden.

I det opmærksomhedsskabende arbejde indgår flere aktiviteter. Udover forskellige tiltag til synliggørelse af hjemmesiden via fx nyhedsbreve, vil kurset i byggedage for fusions-ledere blive relanceret i forkortet form.

De tidligere udbudte byggedage har været særdeles efterspurgte. De handler om at lægge fundamentet for, at fusioner lykkes, og i den sammenhæng vil der på byggedagene ske en grundig introduktion til byggeplan samt webbaseret værktøjskasse. Der vil blive taget udgangspunkt i rekvirenternes behov og ønsker, og derfor tilrettelægges hvert enkelt byggedag unikt, så det passer på de udfordringer kommunerne selv anser for at være de centrale.

Byggedage for fusionsledere er allerede annonceret på www.personaleweb.dk og www.lederweb.dk. Frem til udgangen af januar 2007 vil der være mulighed for at kommunerne kan rekvirer de 10 udbudte byggedage. På de omtalte hjemmesider forefindes aktuel og relevant viden og værktøjer om fusioner, personaleledelse m.v.

KTO's organisationer opfordres til at udbrede kendskabet til konceptet.

For yderligere information om projektet bedes henvendelser rettet til Henrik Vittrup hv@kto.dk eller pr. telefon på 3347-0614.

Med venlig hilsen
Jørgen Holst
Henrik Vittrup