Seniorpolitik i praksis i kommunerne – en kvantitativ undersøgelse

2. marts 2007

Organisationsudsendelse 


Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 528.112
HH
Direkte tlf.nr.: 3347 0624
2. marts 2007
 

Vedr.: Seniorpolitik i praksis i kommunerne - en kvantitativ undersøgelse
 

KTO og KL har som 1. fase af et projekt med titlen "seniorpolitik i praksis" i efteråret 2006 gennemført en kvantitativ kortlægning af samtlige kommuners praksis med seniorpolitiske tiltag, herunder tiltag i henhold til rammeaftalen om seniorpolitik.

Resultatet af kortlægningen beskrives i vedlagte rapport, som er udarbejdet af FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Sociologisk Institut, Københavns Universitet). Rapporten indledes på siderne 7-18 med en sammenfatning af undersøgelsens resultater.

Formålet med projektet er, at give overenskomstparterne ny viden om, hvorledes kommunerne arbejder med seniorpolitik, herunder hvorledes rammeaftalen om seniorpolitik anvendes.

Projektet er planlagt gennemført i 3 faser.

Næste fase er en kvalitativ undersøgelse, som skal gennemføres i foråret 2007 ved interviews både på centralt og decentralt niveau i 4 kommuner, der har erfaring med seniorpolitiske tiltag, herunder anvendelse af rammeaftalen om seniorpolitik. 3. og sidste fase, som er tænkt som en handlingsorienteret opfølgning på fase 1 og 2, fastlægges efter gennemførelsen af den kvalitative undersøgelse.

Fra resultaterne af den kvantitative undersøgelse kan bl.a. nævnes, at

  • 63 % af de gamle kommuner har enten med en medarbejder eller en arbejdsgiver-repræsentant svaret på undersøgelsen.
  • Fratrædelsesordninger anvendes oftest - 68 % af respondenterne svarer, at man i deres kommune anvender fratrædelsesordninger.
  • Seniorstillinger anføres anvendt i kommunen af 48 % af respondenterne.
  • Generationsskifteordninger anvendes i mindre end 20 % af de kommuner, som respondenterne kommer fra.
  • Seniorstillinger anvendes væsentligt mere i kommuner med en egentlig seniorpolitik, end i de kommuner som anvender den almindelige personalepolitik på seniorgruppen og de kommuner som ikke har noget nedskrevet om seniorer, men som anvender rammeaftalen som udgangspunkt for konkrete aftaler.
  • 48 ud af 66 besvarelser fra medarbejdersiden angiver, at et problem ved rammeaftalen er, at den ikke giver ret til en af de 3 ordninger.
  • Tilsvarende finder 20 % af de ledere der har svaret, at det er et problem, at der ikke er knyttet rettigheder til rammeaftalen.
  • Omkring halvdelen af respondenterne angiver den manglende afsættelse af midler som den største barriere for indgåelse af aftaler om seniorstillinger, generations-skifteordninger og fratrædelsesordninger. Lederne anser det dog som et mindre problem end medarbejderne.

Spørgeskemaet er med få undtagelser (hvor det ikke har været muligt at etablere en kontakt) udsendt til samtlige kommuner, og besvaret af i alt 225 personer, fordelt på 103 ledere og 122 medarbejdere. På ledersiden er skemaet typisk udfyldt af en personalechef eller kommunaldirektør, og på medarbejderside af næstformanden i hovedsamarbejdsudvalget eller hovedMED. De 225 besvarelser stammer fra 172 forskellige kommuner.

I tilrettelæggelsen af undersøgelsen var det ambitionen, også at få et overblik over antallet af de konkrete aftaler der er indgået, dels på forskellige personalegrupper og dels på ledere og medarbejdere. De oplysninger, der er indkommet herom, må imidlertid konstateres at være af en karakter, at de desværre ikke er anvendelige, og det vides således fx ikke om de 48 % af kommunerne, som angiver at bruge seniorstillinger, har indgået aftale om en eller 100 seniorstillinger.

Yderligere oplysninger om undersøgelsen og den vedlagte rapport kan rettes til Henrik Højrup Hansen på telefon 3347 0624 eller pr. e-mail hh@kto.dk.

Med venlig hilsen
Jørgen Holst
Henrik Højrup Hansen