Aftale om ferie for personale ansat i kommuner

24. maj 2007

Organisationsudsendelse 




Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 467.35
HEB
Direkte tlf.nr.: 3347 0627
24. maj 2007

Vedr.: Aftale om ferie for personale ansat i kommuner

 

Det er opfattelsen, at den eksisterende ferieaftale er svært tilgængelig og kompliceret læsning. Det har KL, Danske Regioner og KTO ønsket at gøre noget ved, hvorfor parterne aftalte at foretage en gennemskrivning af aftalen med henblik på at gøre den mere læsevenlig.

Resultatet af forhandlingerne foreligger nu i form af vedlagte nye Aftale om ferie for personale ansat i kommuner pr. 1. juni 2007, der i opsætning og sprog adskiller sig fra den eksisterende ferieaftale. Det skal understreges, at ændringerne alene er af redaktionel karakter, og parterne er enige om, at der ikke med den nye ferieaftale er sket indholdsmæssige ændringer af reglerne.

Det skal bemærkes, at KTO med Danske Regioner har aftalt en identisk Aftale om ferie for personale ansat i regioner, som udsendes til KTO's medlemsorganisationer snarest muligt.

KTO vil i øvrigt i løbet af par måneder udgive ferieaftalen i pjeceform med KTO's kommentarer til bestemmelserne. Medlemsorganisationerne vil blive tilskrevet, når der foreligger nyt herom.

Med venlig hilsen
Jørgen Holst
Henning Bickham