Rapport om "Ledelse af dagtilbud under forandring" og pjece "Ledernetværk der virker"

5. november 2007

Organisationsudsendelse 



Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 1234.1
LD
Direkte tlf.nr.: 3347 0616
5. november 2007

 

Vedr.: Rapport om "Ledelse af dagtilbud under forandring" og pjece om "Ledernetværk der virker"

Rapporten "Ledelse af dagtilbud under forandring" henvender sig til kommunalpolitikere, forvaltningschefer, forældrebestyrelser, institutionsledere og medarbejdere, der står foran eller midt i forandringer i ledelsesstrukturen. Formålet er at skabe et godt fælles fundament for den vigtige indbyrdes dialog om ændringer blandt disse grupper.

I rapporten præsenteres resultaterne fra en kortlægning af kommunernes erfaringer med såvel traditionelle som nye ledelsesstrukturer. I rapporten beskrives muligheder og udfordringer i fem forskellige modeller. Desuden udpeges en række punkter, der bør indgå i kommunernes overvejelser, når de beslutter og gennemfører en ændret ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet.

Desuden vedlægges hæftet "Ledernetværk der virker - gode råd til topledere og konsulenter", der især henvender sig til de topledere, som skal træffe de strategiske beslutninger om ledernetværk i deres kommune, og til de konsulenter, der skal være med til at gøre netværkene til en succes i praksis. Hæftet er en forkortet og bearbejdet udgave af rapporten "Ledere i netværk - en ledelsesstrategi", der tidligere er udgivet af Væksthus for ledelse. 

Begge publikationer findes på www.lederweb.dk og de kan bestilles gratis på info@lederweb.dk, tlf. 33 70 32 62 så længe lager haves.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst

Lars Daugaard