1. politiske forhandling mellem KL og KTO

12. december 2007

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 1201.11
JH/jb
Direkte tlf.nr.: 3347 0611
12. december 2007

 

Vedr.: 1. politiske forhandling mellem KL og KTO

 

I dag er den første politiske forhandling mellem forhandlingsdelegationerne på KL's område blevet afholdt.

På mødet blev parterne enige om en , der grupperer forhandlingstemaerne ved de generelle forhandlinger, jf. vedlagte forhandlingsplan.

Der er aftalt yderligere 4 politiske forhandlinger mellem delegationerne (11. januar 2008, 25. januar 2008, 8. februar 2008 og 15. februar 2008).

Temaerne ved KTO-forhandlingerne er således fordelt på disse 4 politiske møder, hvor parterne sigter efter at indgå delforlig.

Det kan oplyses, at der på teknisk plan er nedsat en række arbejdsgrupper, som forbereder en række af de krav, der indgår i temaerne på de kommende møder.

Ved næste politiske forhandling den 11. januar 2008, vil temaet være tillidsrepræsentanternes vilkår og ansættelsesvilkår i øvrigt.

Der vedlægges en fælles sammenstillet kravsliste mellem KTO og KL. I forskellige tekniske bilag mv. vil der blive refereret til nummereringen i denne oversigt.

Endelig vedlægges en pressemeddelelse udarbejdet af KL og KTO, der omtaler indholdet af den første politiske forhandling mellem parterne samt tilrettelæggelsen af det videre forløb.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst