Bestilling af KTO-forlig 2008 - hhv. KL's og RLTN's område

15. januar 2008

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 1257.1
JH/HKB/jb
Direkte tlf.nr.: 3347 0621
15. januar 2008

 

Vedr.: Bestilling af KTO-forlig 2008 - hhv. KL's og RLTN's område

Forhåndsbestilling
I lighed med tidligere overenskomstfornyelser planlægger KTO også ved OK-08 at udgive pjecer med forligstekster, en beskrivelse af hovedelementerne i et forlig samt en plancheserie.

Som konsekvens af at der ved OK-08 forhandles selvstændigt på det kommunale og regionale område, er det besluttet at trykke 2 pjecer med forligstekster - én med aftaleresultatet på KL's område og én med aftaleresultatet på RLTN's område.

Der er nu mulighed for at forhåndsbestille disse pjecer. Der gøres opmærksom på, at pjecerne kun leveres mod forudbestilling, idet de kun forventes at blive optrykt i det antal eksemplarer, som er forudbestilt.

Endvidere henledes opmærksomheden på, at denne henvendelse udelukkende er sendt til organisationen centralt. Såfremt det ønskes, at lokalafdelinger mv. skal kunne bestille særskilt, bedes nærværende skrivelse hurtigst muligt formidlet til disse.

Bestilling af forligsteksterne i pjeceudgave bedes foretaget på vedlagte bestillingskuponer, der kan sendes eller faxes til KTO's sekretariat, att.: Jette Balle, eller via e-mail jb@kto.dk senest fredag den 25. januar 2008.

Pjecer
Pjecerne bliver optrykt i AS5-format og forventes at blive sendt/leveret til organisationerne ca. 1 uge efter indgåelsen af et aftaleresultat.

Prisen forventes at blive henholdsvis ca. 28,00 kr. (KL) og ca. 29,00 kr. (RLTN) pr. eksemplar inkl. moms + forsendelsesomkostninger samt et ekspeditionsgebyr på kr. 35,00.

Der skal gøres opmærksom på, at den endelig pris meget afhænger bl.a. af antal bestillinger, sideantal mv.

Information om forligsindgåelse
Medlemsorganisationerne vil primo februar 2008 blive nærmere informeret om de forventede udsendelser mv. i forbindelse med afslutningen af forhandlingerne på henholdsvis KL-området og RLTN-området.

Det kan dog allerede nu oplyses, at KTO umiddelbart efter indgåelse af et aftaleresultat vil lægge dette, en række plancher samt et notat med en kort beskrivelse af hovedelementerne i resultatet på KTO's hjemmeside (ca. 2-3 timer efter indgåelsen). Plancherne vil være tilgængelige i både PowerPoint og PDF udgave.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst

Helle Basse