Lønudvikling i den kommunale og regionale sektor 1. kv. 2007-2008

5. maj 2008

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 1428.2
VP
Direkte tlf.nr.: 3347 0626
5. maj 2008

Vedr.: Lønudvikling i den kommunale og regionale sektor 1. kv. 2007-2008

Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) udsendte d. 30. april 2007-2008 deres lønudviklingstal for den kommunale og regionale sektor 1. kvartal 2007- 2008, jf. bilag 1. Udviklingen i den gennemsnitlige bruttoløn for alle ansatte i regioner og kommuner blev opgjort til 2,5 %, jf. bilag 2.

De aktuelle lønudviklingstal afspejler

  • at den gennemsnitlige lønstigning i 1. kvartal 2007 - 2008 (2,5 %) har været uændret i forhold til sidste kvartal (2,5 %).
  • at reststigningen næsten 0 opgjort på baggrund af FLD's løntal.

Det forventes, at Danmarks Statistik offentliggør lønudviklingstal for den offentlige sektor 1. kvartal 2007-2008 den 14. maj 2008 og at det tilsvarende lønudviklingstal for den private sektor offentliggøres den 19. juni 2008. Sidstnævnte lønudviklingstal er det sidste "input" til beregningen af udmøntningen fra reguleringsordningen pr. 1. oktober 2008.

Nedenfor redegøres der for lønudviklingen i 1. kvartal 2007-2008 på baggrund af FLD's offentliggjorte løntal.

Lønudviklingen i regioner og kommuner
Ifølge FLD var årsstigningstakten for 1. kvartal 2007 - 2008 i "lønnen i alt" (bruttolønnen) for regioner og kommuner som helhed 2,5 %. Årsstigningstakten i "løn excl. genetillæg og pension" (nettolønnen) var ligeledes 2,5 %, jf. bilag 2.

Hvis lønudviklingen alene opgøres for personer, der har været ansat i samme stilling og kommune i perioden, er den gennemsnitlige årsstigningstakt i "lønnen i alt" på 3,4 % og "løn excl. genetillæg og pension" 3,2 %. Når lønudviklingen opgøres for personer, der har været ansat i samme stilling og kommune i perioden, fjernes de strukturelle ændringer i regionerne og kommunerne som helhed. Det vil sige, at ændringerne i personalesammensætningen ikke påvirker lønudviklingen.

Lønudviklingen i regioner og kommuner for udvalgte stillingsgrupper
Bilag 3 viser årsstigningstakterne for udvalgte stillingsgrupper for 1. kvartal 2006 - 2007, 4. kvartal 2006 - 2007 og 1. kvartal 2007 - 2008, opgjort uden beregnet værdi af tjeneste-mandspension.

Der er i hver af de udvalgte stillingsgrupper som udgangspunkt mere end ca. 5.000 fuldtidsbeskæftigede. Samlet set dækker de udvalgte stillingsgrupper mere end 60 % af alle fuldtidsbeskæftigede i den (amts)kommunale sektor. For oplysninger vedrørende øvrige stillingsgrupper henvises til FLD's hjemmeside www.fldnet.dk/statistik/lopaks.

Reststigningen
Årsstigningstakten i aftaleresultatet fra OK-05 kan for perioden 1. kvartal 2007 - 2008 beregnes til ca. 1,2 %. Forskellen mellem lønudviklingen og aftaleresultatet, kaldes også reststigningen. Reststigningen målt i forhold til FLD's tal kan således beregnes til at være positiv, 1,3 %, hvor den i 4. kvartal 2007 var 0.

Grundet den sene implementering af lokallønsaftalerne i OK-05-perioden ( i 3. år på 1,25 %) var der for 1. kvartalsperioden imidlertid forventet en stigning der var højere end 1,2 % (nemlig 1,2 % + 1,25 %, dvs. ca. 2,5 %). Den "reelle" reststigning beregnet på baggrund af FLD's tal er således næsten 0.

Perspektivet for lønudviklingen i de kommende kvartaler
Grundet de aftalte lønstigninger pr. 1. april 2008 i OK-08-perioden på godt 4 % må årsstigningen i indeks 2. kvartal 2007 - 2008 forventes at stige markant i forhold til stigningstakten for 1. kvartal 2007 - 2008.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst

Vibeke Pedersen