Pensionstabeller pr. 1. april 2008 på KL-området

20. maj 2008

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 1383.7
VP
Direkte tlf.nr.: 3347 0626
20. maj 2008
 

Vedr.: Pensionstabeller pr. 1. april 2008 på KL-området

Grundet forhandlingsforløbet i forbindelse med OK-08 er udarbejdelsen af lønjusteringsaftalerne for henholdsvis den kommunale og den regionale sektor blevet forsinket.

Udkastet til lønjusteringsaftalen på det regionale område er endnu ikke modtaget fra Danske Regioner. Men udkastet til lønjusteringsaftale for KL-området behandles p.t. i KTO's udvalg. De vedlagte pensionstabeller for KL-området er udarbejdet på baggrund heraf, men udsendes med forbehold for den endelige godkendelse i KTO's forhandlingsudvalg. Lønjusteringsaftalerne udsendes så snart de foreligger i underskreven stand.

Det kan oplyses:

  • At de pensionsgivende lønninger på hhv. det kommunale og det regionale område vil være forskellige pr. 1.april 2008.
  • At procentreguleringerne pr. 1. april 2008 af den pensionsgivende grundsats på KL-området for tjenestemænd pensioneret før den 1. april 2005 er 1,242806, henholdsvis pensioneret efter den 1. april 2005 1,224467.

Denne skrivelse er udarbejdet i forlængelse af KTO's udsendelse af den 7. marts 2008 til medlemsorganisationerne.

Følgende pensionstabeller for KL-området er vedlagt:

  • Pensionsgivende lønninger pr. 1. april 2008 for tjenestemænd på KL-området
  • Pensionsgivende lønninger pr. 1. april 2008 for ikke-tjenestemænd på KL-området
  • Udvalgte pensionsordninger pr. 1.april 2008 for ikke-tjenestemænd på KL-området
  • Pensionsgivende lønninger pr. 1. april 2008 for ikke-tjenestemænd på KL-området (for visse ansatte i sammenlægningskommuner)
  • Udvalgte pensionsordninger pr. 1.april 2008 for ikke-tjenestemænd på KL-området (for visse ansatte i sammenlægningskommuner)

Pensionstabellerne vil ligeledes kunne findes på KTO's hjemmeside www.kto.dk, hvor der også vil foreligge excel-regneark, med "Beregn selv" pensionsbidrag pr. 1. april 2008 for ikke-tjenestemænd på KL-området (både for ordinært ansatte og for visse ansatte i sammenlægningskommuner).

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst

Vibeke Pedersen