Pensionsregulativ af 2008 for tjenestemænd i kommuner inden for KL's forhandlingsområde

30. juni 2008

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 352.17
HEB
Direkte tlf.nr.: 3347 0627
30. juni 2008
 

Vedr.: Pensionsregulativ af 2008 for tjenestemænd i kommuner inden for KL's forhandlingsområde

Til medlemsorganisationernes orientering fremsendes pensionsregulativ af 2008 for tjenestemænd i kommuner inden for KL's forhandlingsområde. Regulativet omfatter kommunale tjenestemænd, som er ansat efter tjenestemandsregulativet, samt disses efterlevende ægtefæller og børn. Lærere i folkeskolen "tjenestemænd i den lukkede gruppe" er som hidtil undtaget og er fortsat omfattet af Lov om tjenestemandspension. Pensionsregulativet har virkning fra 1. april 2008, medmindre andet er angivet i regulativet.

Pensionsregulativet af 2008 erstatter:
1) Pensionsregulativ af 2006 for tjenestemænd i kommuner inden for KL's forhandlingsområde.
2) Pensionsvedtægt af 1970 for Københavns Kommune med senere ændringer
3) Vedtægt af 1970 for Frederiksberg Kommune med senere ændringer.

Opmærksomheden henledes på, at bilagene 1- 5 til pensionsregulativ af 2006 er under revision, men opretholdes indtil videre i den nuværende form.

De væsentligste ændringer i regulativet er:

  • Tjenestemænd i Københavns og Frederiksberg Kommuner omfattes nu af pensionsregulativet. Pensionsregulativ af 2008 gælder således for alle kommuner.
  • Aldersgrænser på 65 år ophæves med virkning fra 1. juli 2009 og erstattes af den gradvist stigende folkepensionsalder.
  • Aldersgrænser på 60 år ophæves med virkning fra 1. juli 2009 og erstattes af den gradvist stigende efterlønsalder.
  • Disse ændringer er indført i regulativet som parallelle "a-bestemmelser", idet de nuværende aldersgrænser vil være gældende indtil 1. juli 2009.
  • Som en konsekvens af ophævelsen af den pligtige afgangsalder på 70 år for tjenestemænd, er reglerne om beregning af pensionsalder ved kvalificeret svagelighedspension ændret således, at pensionsalderen ved kvalificeret svagelighedspension altid beregnes som den pensionsalder, der kunne være optjent ved forbliven i tjenestemandsstillingen indtil det 70. år.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst

Henning Bickham