Pensionsregulativ af 2008 for tjenestemænd ansat i regionerne

24. september 2008

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 884.21
HEB
Direkte tlf.nr.: 3347 0627
24. september 2008
 

Vedr.: Pensionsregulativ af 2008 for tjenestemænd ansat i regionerne

Til medlemsorganisationernes orientering fremsendes pensionsregulativ af 2008 for tjenestemænd ansat i regionerne. Regulativet omfatter tjenestemænd i regionerne, som er ansat efter tjenestemandsregulativet, samt disses efterlevende ægtefæller og børn. Pensionsregulativet har virkning fra 1. april 2007, medmindre andet er angivet i regulativet. 

De væsentligste ændringer i regulativet er:

  • Aldersgrænser på 65 år ophæves med virkning fra 1. juli 2009 og erstattes af den gradvist stigende folkepensionsalder.
  • Aldersgrænser på 60 år ophæves med virkning fra 1. juli 2009 og erstattes af den gradvist stigende efterlønsalder.
  • Disse ændringer er indført i regulativet som parallelle "a-bestemmelser", idet de nuværende aldersgrænser vil være gældende indtil 1. juli 2009.
  • Som en konsekvens af ophævelsen af den pligtige afgangsalder på 70 år for tjenestemænd, er reglerne om beregning af pensionsalder ved kvalificeret svagelighedspension ændret således, at pensionsalderen ved kvalificeret svagelighedspension altid beregnes som den pensionsalder, der kunne være optjent ved forbliven i tjenestemandsstillingen indtil det 70. år.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst

Henning Bickham