Personaleomsætningsstatistik 2007 - 2008

8. september 2009
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO’s medlemsorganisationer
samt medlemmer af KTO-udvalg

Sagsnr.: 559.9
TC
Direkte tlf.nr.: 3347 0625
8. september 2009
 

Vedr.: Personaleomsætningsstatistik 2007 - 2008

Det Fælles­kommunale Løndatakontor (FLD) har udgivet ”Personaleomsætningsstatistik 2007-2008 for den kommunale og regionale sektor”.

For så vidt angår den kommunale sektor, kan der konstateres en nettotilgang på 10.900 personer fra 2007 til 2008. I samme periode var der en tilgang til sektoren på 84.560 personer og en afgang fra sektoren på 73.660 personer.

For den regionale sektor, kan der tilsvarende konstateres en nettotilgang på 3.944 personer fra 2007 til 2008. I samme periode var der en tilgang til sektoren på 22.237 personer og en afgang fra sektoren på 18.293 personer.

Nettoomsætningen er samlet set steget markant i forhold til tidligere år, hvilket delvist kan tilskrives kommunalreformens ændringer i den beskæftigelsesmæssige fordeling på stat, regioner og kommuner.

Mobiliteten, dvs. bevægelse inden for den kommunale henholdsvis regionale sektor, er steget i forhold til tidligere år. Fra 2007-2008 var der således 49.186 personer, som samlet set fik en anden beskæftigelse i den regionale/kommunale sektor. Heraf fik;

  • 19.977 personer arbejde indenfor det samme overenskomstområde, men i en anden region/kommune.
  • 18.684 personer arbejde indenfor et andet overenskomstområde, men i den samme region/kommune.
  • 10.525 personer arbejde indenfor et andet overenskomstområde i en anden region/kommune.

”Personaleomsætningsstatistik 2007-2008 for den kommunale og regionale sektor” kan enten erhverves ved henvendelse til FLD, tlf.nr. 33 70 38 20 eller downloades fra FLD’s hjemmeside: www.fldnet.dk/publikationer/.

 

Med venlig hilsen

 

Helle Basse

Thomas Christensen