Resultater af undersøgelse af en række arbejdstidsaftaler

8. februar 2010

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 1856.146
HW
Direkte tlf.nr.: 3347 0621
8. februar 2010

Vedr.: Resultater af undersøgelse af en række arbejdstids- aftaler  
  

KTO har sammen med henholdsvis KL og Danske Regioner netop gennemført en undersøgelse af en række arbejdstidsaftaler. Formålet med undersøgelsen har været at afdække kendskabet, anvendelsen, formål og barrierer relateret til brugen af nedenstående arbejdstidsaftaler, som giver mulighed for lokalt at øge arbejdsudbuddet og sikre en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet.

Følgende aftaler indgår i undersøgelsen:

  • Rammeaftalen om decentrale arbejdstidsregler, herunder organisationsaftaler, der giver mulighed for at indgå lokale arbejdstidsaftaler.
  • Aftalen om deltidsansattes adgang til et højere timetal.
  • Bestemmelser om plustid.
  • Bestemmelser om afregning af over-/merarbejde.
  • Aftalen om konvertering af ulempetillæg.
  • Rammeaftale om virksomhedsoverenskomster.

Undersøgelsen er for parterne foretaget af konsulentfirmaet Deloitte. Indholdsfortegnelsen og sammenfatningen af undersøgelsen på henholdsvis KL-området og på det regionale område vedlægges. Selve hovedrapporten på henholdsvis KL-området1 og på det regionale område2, samt tilhørende bilag med de sektorfordelte resultater kan hentes på KTO's hjemmeside www.kto.dk.

Nedenfor gives et hurtigt overblik over hovedresultaterne. KTO skal desuden henvise til temamødet den 12. marts 2010, jf. KTO's brev herom den 4. februar 2010. På temamødet præsenteres og uddybes undersøgelsesresultaterne.

Et hurtigt overblik over hovedresultaterne
Undersøgelsen viser bl.a.:

Lokale arbejdstidsaftaler

  • At der på kommunale og regionale arbejdspladser i meget høj grad anvendes lokale løsninger i form af lokale arbejdstidsaftaler, som er tilpasset de lokale behov og ønsker. Herudover anvendes i et vist omfang uformelle såkaldte "skuffeaftaler" til at skabe en daglig fleksibilitet i fælles forståelse mellem medarbejdere og ledere.
    På det kommunale område er der på halvdelen af arbejdspladserne indgået lokale arbejdstidsaftaler, og endnu flere er indgået indenfor ældreområdet og på sociale institutioner. På det regionale område har ca. 2/3 dele af arbejdspladserne indgået lokale arbejdstidsaftaler. Indenfor sygehusområdet og på sociale institutioner er anvendelsesgraden endnu højere.
    Lederne vurderer generelt, at der er et stort potentiale for yderligere anvendelse af aftalen i fremtiden.
  • Formålet med aftalerne er typisk at skabe balance mellem arbejds- og familieliv samt et bedre arbejdsmiljø og er oftest initieret af medarbejderne. Lederne vægter også, som et væsentligt formål, at få en bedre opgaveløsning. Anvendelsen af de lokale aftalemuligheder foregår dog kun i begrænset omfang strategisk i forhold til at øge arbejdsudbuddet.
  • De væsentligste begrundelser for ikke at indgå lokale arbejdstidsaftaler er manglende, overvejende operationelt, kendskab til aftalemulighederne, og at de centrale arbejdstidsregler vurderes at være tilstrækkelige.

Aftalen om deltidsansattes adgang til et højere timetal

  • Udbud af ledige timer, som tilbydes deltidsansatte, foregår oftest uformelt. Både ledere og medarbejdere angiver i de kvalitative interviews, at de finder, at de uformelle procedurer fungerer tilfredsstillende. Desuden påpeger de, at det kun er i de tilfælde, hvor ledige timer kan placeres i den samme fysiske afdeling, som den deltidsansatte i forvejen er ansat i, at anvendelsen af aftalen er relevant.
  • Generelt er kendskabet til aftalen stort blandt ledere og tillidsrepræsentanter, dog tilkendegiver et stort mindretal, at de ikke kender til aftalen.
  • De væsentligste barrierer for anvendelse af aftalen er:
    Lederne: Hensyn til arbejdstilrettelæggelse og en stram økonomi, samt at der er få ansøgninger.
    Tillidsrepræsentanterne: De deltidsansatte ønsker af familiemæssige hensyn eller af andre årsager ikke at arbejde mere.

Bestemmelser om plustid

  • Der er meget få der har søgt indgået, og har indgået, lokale plustidsaftaler. Bestemmelsen anvendes ikke strategisk med henblik på at øge arbejdsudbuddet.
  • De væsentligste barrierer for anvendelse af bestemmelsen er: Manglende interesse blandt medarbejderne, begrænset økonomisk råderum, at de eksisterende aftaler er tilstrækkelige, og at der ikke vurderes behov for indgåelse af plustidsaftaler.

Bestemmelser om afregning af over-/merarbejde

  • På både kommunale og regionale arbejdspladser anvendes kun i begrænset omgang udbetaling ved over- og merarbejde. På begge områder oplyser 10 % af lederne, at størstedelen af over- og merarbejde udbetales. På begge områder oplyser ca. 60 % af lederne, at over- og merarbejde for størstedelens vedkommende afspadseres. Udbetaling af over- og merarbejde anvendes i større omfang indenfor ældreområdet og på sygehusområdet. Bestemmelsen anvendes i et vist omfang strategisk i forhold til at øge arbejdsudbuddet - på det regionale område bl.a. i forhold til særligt udvalgte specialiserede faggrupper og på det kommunale område bl.a. i spidsbelastningssituationer.
  • De væsentligste barrierer for anvendelse af aftalen er medarbejdernes ønske om afspadsering frem for udbetaling, begrænset økonomi, samt en ledelsesmæssig holdning om, at over- og merarbejde skal afspadseres.

Aftalen om konvertering af ulempetillæg

  • Der er generelt et lavt kendskab til aftalen, og aftalen anvendes kun i begrænset omfang. På det kommunale område anvendes aftalen mest indenfor dagtilbudsområdet og på det regionale område på sociale institutioner.
  • I forhold til anvendelsen af aftalen peger flere ledere i de kvalitative interviews på, at konvertering af ulempetillæg ikke er en administrativ forenkling, idet tillæggene håndteres i de eksisterende IT-systemer. Desuden udtrykker medarbejdere og ledere også bekymring i forhold til økonomiske incitamenter til at tage skæve vagter og weekendarbejde, såfremt tillæggene konverteres.
  • De væsentligste barrierer for anvendelse af aftalen er manglende kendskab til aftalen og manglende behov.

Rammeaftale om virksomhedsoverenskomster

  • Der er generelt et lille kendskab til aftalen, og aftalen anvendes kun i meget begrænset omfang. Lederne angiver desuden kun en meget lille interesse for at anvende aftalen i fremtiden.
  • De væsentligste barrierer for anvendelse af aftalen er manglende kendskab til aftalen, at de centrale overenskomstbestemmelser er tilstrækkelige samt mangel på tid og ressourcer til at udarbejde og implementere en virksomhedsoverenskomst.

Sammenfattende viser undersøgelsen, at der er stor variation i kendskab og anvendelse af aftalerne, dog anvendes lokale arbejdstidsaftaler i stort omfang. Der er desuden et generelt tegn på, at et større kendskab, herunder operationel viden, vil kunne bidrage til en større anvendelse af de lokale muligheder, herunder en større anvendelse i forhold til et øget udbud af arbejdskraft. Endelig er det udtalt i forhold til nogle af aftalerne, at lederne giver til kende, at de fremadrettet ønsker at bruge de lokale muligheder mere.

Lidt om metoden i undersøgelsen
 På både det kommunale og regionale område er der foretaget en dataindsamling gennem personlige interviews, fokusgrupper samt gennem survey/spørgeskema med henholdsvis ledere (på forskellige ledelsesniveuaer), fællestilllidsrepræsentanter/tillidsrepræsentanter og medarbejdere.

Undersøgelsen er blevet tilrettelagt, så de forskellige sektorer i kommuner og regioner er blevet belyst. Undervisningsområdet er ikke medtaget i undersøgelsen.

På det kommunale område har 11 kommuner deltaget, heraf har 4 af kommunerne deltaget i den kvalitative del. I alt har deltaget 1.729 ledere og 660 tillidsrepræsentanter. Desuden er der gennemført 13 enkelt interviews med ledere, og 36 tillidsrepræsentanter og 120 medarbejdere har deltaget i fokusgruppeinterviews.

På det regionale område har regionerne meddelt, at de ikke bl.a. på grund af projektets korte tidshorisont, har kunnet levere de ønskede lister over tillidsrepræsentanter og ledere til brug for surveyen. Regionerne har således leveret oplysninger på et begrænset antal respondenter til undersøgelsen. Region Hovedstaden deltog ikke i surveyen, men deltog i den kvalitative del af undersøgelsen. I alt har 248 ledere og 203 tillidsrepræsentanter deltaget i surveyen på det regionale område. Desuden er der gennemført 18 enkelt interviews med ledere, og 90 tillidsrepræsentanter og 90 medarbejdere har deltaget i fokusgruppeinterviews.

Det er vurderingen, at undersøgelsen på KL-området giver et validt og pålideligt billede. I forhold til undersøgelsen på det regionale område er det vurderingen, at undersøgelsen skal tolkes med varsomhed, særligt hvor de kvantitative oplysninger ikke bakkes op af den kvalitative undersøgelsesdel.

Samlet set er undersøgelserne baseret på et større både kvantitativt og kvalitativt materiale.

I øvrigt
 I forbindelse med udarbejdelsen af undersøgelsen har parterne desuden anmodet FLD om oplysninger om antal plustidsaftaler, samt data om ændringer i perioden januar 2007 og frem for så vidt angår andelen af fuldtidsansatte, samt udviklingen i deltidsansattes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid både generelt og i forhold til udvalgte stillingsgrupper.

Notat herom er under udarbejdelse og udsendes til medlemsorganisationerne, så snart det er færdiggjort.

 

Med venlig hilsen

Helle Basse                                                                                  

Henrik Würtzenfeld

 

 

1 Undersøgelse på det kommunale område:

Hovedrapport

Bilag

2 Undersøgelse på det regionale område:

Hovedrapport

Bilag