Lønudvikling i den kommunale og regionale sektor 4. kvartal 2008-2009

9. februar 2010

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 2070.3
VP
Direkte tlf.nr.: 3347 0616
9. februar 2010
 

Vedr.: Lønudvikling i den kommunale og regionale sektor 4. kvartal 2008-2009

Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) har d.d. offentliggjort deres data for perioden 4. kvt. 2008-2009, jf. FLD's nyhedsbrev (bilag 2070.2)

Udviklingen i den gennemsnitlige bruttoløn for alle ansatte i regioner og kommuner er opgjort til 5,1 %, jf. bilag 2. Det aktuelle lønudviklingstal afspejler:

  • at reststigningen kan beregnes til at være positiv (ca. 0,4 %).
  • at reallønsudviklingen i perioden 4. kvt. 2008 - 2009 fortsat var meget positiv, idet forbrugerprisudviklingen i samme periode var 1,3 %.

Danmarks Statistik forventes at offentliggøre deres løntal for den kommunale og regionale sektor den 17. februar 2010.

Nedenfor redegøres der yderligere for FLD's løntal i LOPAKS for perioden 4. kvartal 2008-2009.

Lønudviklingen i regioner og kommuner
Ifølge FLD var årsstigningstakten for 4. kvartal 2008 - 2009 i "lønnen i alt" (bruttolønnen) for regioner og kommuner som helhed 5,1 %. Årsstigningstakten i "løn excl. genetillæg og pension" (nettolønnen) var 4,7 %, jf. bilag 2. 

Hvis lønudviklingen alene opgøres for personer, der har været ansat i samme stilling i perioden, er den gennemsnitlige årsstigningstakt i "lønnen i alt" på 6,2 % og "løn excl. genetillæg og pension" ligeledes 5,8 %. Når lønudviklingen opgøres for personer, der har været ansat i samme stilling i perioden, fjernes de strukturelle ændringer i regionerne og kommunerne som helhed. Det vil sige, at ændringerne i personalesammensætningen ikke påvirker den opgjorte lønudvikling.

Årsstigningstakterne på hhv. det kommunale og det regionale område fremgår af bilag 3 og 4. At stigningstakten for sektoren i alt (5,1 %) er større end stigningstakterne i henholdsvis den kommunale (5,0 %) og den regionale sektor (4,9%) kan umiddelbart undre, men skyldes vægtændringer (dvs. at stigningstakten i antallet af fuldtidsbeskæftigede i den regionale sektor er større end i den kommunale sektor).

 

Lønudvikling i den kommunale og regionale sektor i alt, samt i hhv. den kommunale og den regionale sektor, 4. kvt. 2008-2009

KL

RLTN

KL og RLTN i alt
  Løn i alt Løn excl. genetillæg og pension Løn i alt Løn excl. genetillæg og pension Løn i alt Løn excl. genetillæg og pension
Alle 5,0 % 4,7 % 4,9 % 4,6 % 5,1 % 4,7 %
Ident. pers. i ident. still. i samme kommune/region 6,3 % 5,8 %

5,9 %

5,7 % 6,2 % 5,8 %

 

Lønudviklingen i regioner og kommuner for udvalgte stillingskategorier
Rækken af stillingskategorier er revideret som følge af den ændrede struktur i personalekategorisystemet som følge af de nye overenskomster pr. 1. april 2009. De udvalgte stillingskategorier repræsenterer de største grupper i hhv. den samlede sektor, i den kommunale sektor og den regionale sektor.

For oplysninger vedrørende stillingskategorier i øvrigt henvises til FLD's hjemmeside "www.fldnet.dk/statistik/lpx".

Reallønnen
Den af FLD opgjorte lønudvikling i 4. kvartal 2008 - 2009 på 5,1 % er 3,8 %-point større end den opgjorte forbrugerprisudvikling på 1,3 %. Det betyder, at der i denne periode fortsat er en meget positiv reallønsudvikling.

Reststigningen
Forskellen mellem aftaleresultatet og lønudviklingen kaldes også reststigningen. Årsstigningstakten i KTO's aftaleresultat for hele den kommunale og regionale sektor ved OK-08 kan, hvis der tages højde for bl.a. resultaterne af den efterfølgende konflikt og udmøntningen fra reguleringsordningen pr. 1. oktober 2008, beregnes til ca. 4,7 %.  Sammenholdes det med det af FLD offentliggjorte løntal på 5,1 % kan reststigningen beregnes til at være positiv (0,4 %).

 

Med venlig hilsen

Helle Basse

Vibeke Pedersen